Med fremkomsten af AI-værktøjer overalt i de brancher og fag, hvor kreativitet og skabelse er hovedingredienser i produkterne, vokser også brugen af AI frem på kryds og tværs i de skabende og kreative processer. Men der er grund til at holde på hat og briller.

For hvis man er producent af indhold, og man bruger AI i sine processer fx Sora til levende billeder, ChatGPT til tekster og artikler eller den helt nye tjeneste Udio til musik, risikerer man, at man ikke kan opnå den ophavsret, man ellers tager for givet, og som for mange rettighedshavere – enkeltstående eller fx tv-produktionsvirksomheder normalt kaster betydelige indtægter af sig.

Det fortæller Jakob Plesner Mathiasen, som er advokat hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. Han er specialist i rådgivning inden for ophavsret, medie- og entertainmentret og driver sammen med en anden vidende på ophavsretsområdet, Morten Rosenmeier, podcasten Entertainmentretten.

Ingen retspraksis ved brug af AI

I sidste ende betyder det, at man som rettighedshaver går glip af retten til sine egne værker, og at andre frit kan bruge og udnytte det, man selv skulle have tjent penge på.

Det gælder for alt fra individuelle kunstnere som musikere og forfattere til tv-produktionsselskaber og publicistiske mediehuse.

Sagen er, at der endnu ikke er nogen retspraksis ved brugen af AI, som udstikker klare retningslinjer. Derfor er det også uvist, hvor meget man må inddrage AI i processerne, før man kan skyde en hvid pind efter sin ophavsret - også selvom de grundlæggende juridiske rammer egentlig er til stede, forklarer Jakob Plesner Mathiasen.

Det hænger sammen med, at man skelner imellem AI-skabt og AI-assisteret indhold, når det skal vurderes, om indholdet er ophavsretsbeskyttet.

Det kan eksempelvis være tilfældet ved AI-genereret redaktionelt indhold, hvor publicistiske medier har inviteret AI helt ind i redaktionslokalerne for at øge indholdsproduktionen, effektivisere og måske også for at spare lønomkostninger eller frigøre journalister til mere komplekse journalistiske opgaver. 

Resultatet – fx i form af automatiseret robotjournalistik, der trækker informationer fra databaser som CVR, som giver adgang til regnskabstal og andre virksomhedsoplysninger eller ved at få AI til at lave kedelig rugbrødsjournalistik – kan ifølge Jakob Plesner Mathiasen potentielt åbne for en usikkerhed om retten til redaktionelt indhold.

AI-skabt eller AI-assisteret indhold

Det afgørende er dels, om indholdet er skabt udelukkende af AI – det AI-skabte indhold – eller om indholdet er skabt med inddragelse af AI – det AI-assisterede indhold.

”I hænderne på skabende mennesker, som bruger AI kreativt, kan AI-output som udgangspunkt beskyttes, mens brugen af AI, uden der lægges en kreativ indsats bag, ikke kan beskyttes,” lyder det fra Jakob Plesner Mathiasen.

Den første kategori – det AI-skabte indhold – er indhold, som man får en AI-tjeneste til at generere ud fra prompts. Det rent AI-skabte indhold kan ifølge Jakob Plesner Mathiasen ikke ophavsretsbeskyttes, uanset at der har været en person eller virksomhed, som aktivt har sat AI-tjenesten til at producere et output. Det betyder også, at dette indhold er til fri afbenyttelse.

Hvad angår den anden kategori – det indhold, som er AI-assisteret – er det langt vanskeligere præcist at vide, hvor meget eller hvor lidt AI-indblanding der skal til for at få eller miste ophavsretten, fordi det kan tænkes at indtræffe i utallige variationer. Det er på dette område, at der mangler retspraksis.

Der er nemlig ikke nogen domstolsafgørelser hverken i Danmark eller fra EU-domstolen, og derfor er retstilstanden uklar.

Få afgørelser peger i forskellige retninger

Andre steder i verden har man så småt fået de første domme, og de peger i vidt forskellige retninger.

Der har hidtil været ganske få sager i USA, i Kina, Indien, Canada og i Sydkorea. Mens Kina har hældt til at give ophavsret til AI-genereret indhold, har man i USA haft det modsatte udgangspunkt.

For de europæiske lande under EU-lovgivningen vil retstilstanden næppe ende med at være et enten-eller i forhold til brugen af AI i værker. Det er Jakob Plesner Mathiasens forventning, at Europa over tid i takt med, at de sager, som vil komme og bliver afgjort ved domstolene, vil lande midt i mellem den kinesiske og den amerikanske linje, så det bliver graden af kreativitet i prompten, der afgør, om materialet er tilstrækkelig menneskeskabt og indeholder den fornødne kreativitet.

I Europa er der kun en enkelt domstolsafgørelse, og den er faldet i Tjekkiet, der som EU-medlemsland er underlagt EU-retten og dermed samme regelsæt som Danmark.

”Problemet med den tjekkiske dom er imidlertid, at den går endnu videre og fastslår, at det, der blot er AI-assisteret, heller ikke kan opnå ophavsret, så længe der er kunstig intelligens involveret. Jeg er overbevist om, at det er at gå for langt, for vi ved med andre tekniske programmer som fx Photoshop, at man godt kan få ophavsret som bruger af elektronik. Man må bare ikke lægge det kreative over i hænderne på elektronikken,” siger Jakob Plesner Mathiasen.

Skillelinjen er graden af kreativitet

Skillelinjen vil ifølge Jakob Plesner Mathiasens vurdering snarere være graden af AI-brug og ikke mindst graden af kreativitet, der er anvendt i eksempelvis de prompts, som styrer det output, som kommer fra den kunstige intelligens.

Der er allerede i dag solid lovgivning og retspraksis, som kan bidrage med svar på, hvordan man løser spørgsmål om, hvor meget AI må medvirke, og hvor meget menneskelig kreativitet, der skal indgå, før indholdet kan beskyttes.

”Det man normalt siger er, at hvis der er en mulighed for, at to mennesker uafhængigt af hinanden laver det samme produkt, kan det ikke beskyttes af ophavsretten. Hvis man beder AI om at lave et billede af en gul kat med hat på, vil det helt sikkert være et prompt, som en anden kunne finde på at skrive,” siger Jakob Plesner Matthiasen.

Men når der ikke ligger faste retningslinjer for, hvornår man som rettighedshaver har ophavsret til egne produkter, er man potentielt i et vakuum, indtil domstolene har sat nogle hegnspæle for, hvad der gælder på området.

Derfor har Jakob Plesner Mathiasen et helt centralt råd til alle, der anvender AI, og som ønsker at sikre ophavsretsbeskyttelsen, uanset om man er en publicistisk medievirksomhed eller en upcoming musiker: At sikre sig dokumentation for, hvordan det pågældende indhold er blevet skabt.

”Indtil vi har nogle domme på området, vil der være rigtig mange rettighedshavere, som ikke vil vide, om de har ophavsret til det indhold, de skaber med hjælp fra AI. Derfor er det en vigtig pointe, at man skal dokumentere og gemme sine prompts, og man skal ikke slette sin chathistorik, de billeder eller tekst, man har lavet,” siger Jakob Plesner Mathiasen, som i øvrigt også generelt opfordrer til, at man sørger for at tilføre de ekstra lag af kreativitet, der skal til for at produktet er sikret beskyttelsesværdi.