EU-Rådet har tirsdag givet det endelige grønne lys til fælles regler om kunstig intelligens på tværs af de europæiske medlemslande.

Det oplyser rådet i en pressemeddelelse.

Dermed er den såkaldte AI Act klar til at træde i kraft. Formålet er at harmonisere reglerne for kunstig intelligens, og lovgivningen følger en ”risikobaseret tilgang”, hvilket betyder, at jo større risikoen er for at skade samfundet, jo strengere er reglerne, lyder det i meddelelsen.

Samtidig skal loven være med til at fremme udviklingen og udbredelsen af sikre og pålidelige AI-systemer, lige som det også er forhåbningen, lige som det også er en forhåbning, at den vil styrke investeringer og innovation inden for kunstig intelligens i Europa.

Belgiens statssekretær for digitalisering, Mathieu Michel, kalder vedtagelsen ”en vigtig milepæl” for EU.

”Loven, der er den første af sin art i verden, tager fat på en global teknologisk udfordring, som også skaber muligheder for vores samfund og økonomier,” siger han i pressemeddelelsen og føjer til:

”Med AI-loven understreger Europa vigtigheden af tillid, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med nye teknologier, samtidig med at det sikres, at denne hurtigtskiftende teknologi kan blomstre og sætte skub i europæisk innovation.” 

Lovgivningen gælder kun for områder inden for EU-love og indeholder undtagelser for eksempel for systemer, der udelukkende bruges til militær og forsvar samt til forskningsformål, lyder det.

Nyt kontor og bestyrelse

Der bliver i forbindelse med den nye AI-lov bl.a. etableret et AI-kontor under EU-Kommissionen, der skal håndhæve de fælles regler, mens der også bliver oprettet en AI-bestyrelse med repræsentanter fra medlemslandene, der skal rådgive og hjælpe Kommissionen og medlemslandene med en ”konsekvent og effektiv anvendelse af AI-loven”.

AI-lovgivningen har været diskuteret i EU siden april 2021, og EU-Parlamentet vendte tommelfingeren op til lovgivningen i marts. I den forbindelse fremhævede Christel Schaldemose (S), medlem af EU-Parlamentet, bl.a., at lovgivningen vil beskytte børn mod negative konsekvenser af kunstig intelligens.

”Vi var alt for langsomme til at regulere de sociale medier. Det går i høj grad ud over vores børn,” sagde Christel Schaldemose til Ritzau.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) har også tidligere hilst lovgivningen velkommen.

”Jeg synes, at vi har lavet en rigtig plan, hvor der er plads til innovation samtidig med, at der lægges låg på de mindre hensigtsmæssige områder,” har hun bl.a. tidligere sagt til ITWatch. 

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie ITWatch.