Efter knap to år på formandsposten er Peter Bartram fredag fratrådt bestyrelsen i JP/Politikens Hus på grund af ”uenighed om virksomhedens strategi”. Både de magtfulde ejerfonde og koncernen har været hermetisk lukkede, når det kommer til at forklare, hvad uenigheden bunder i, og hvad der nu skal ske. 

Ligeledes har Peter Bartram, der ikke bare har forladt koncernbestyrelsen, men også ejerfonden Jyllands-Postens Fond, som han har været en del af siden 2008, været i flyverskjul, siden nyheden brød fredag morgen.

Kortene bliver holdt tæt til kroppen og kun få har vidst, hvad der var på trapperne, indtil kort før en pressemeddelelse om beslutningen blev delt kl. 9 fredag morgen. 

Flere kilder, MediaWatch har været i dialog med, peger dog på interviewet med Politiken, som fondsformand Jørgen Ejbøl i februar gav som en oplagt del af forklaringen. Heri kritiserede Jørgen Ejbøl i tydelige vendinger både koncernledelse og bestyrelse for den strategiske kurs, Jyllands-Posten har været på.

Med det opsigtsvækkende interview blev en form for nedtælling sat i gang til ændringer i enten bestyrelse, koncernledelse eller begge.

Ifølge mediekommentator og journalist Lasse Jensen, der har dækket mediebranchen i en lang årrække, er interviewet centralt. 

”Umiddelbart ligger det (udskiftningen på formandsposten, red.) i tråd med et interview af Ejbøl, hvor han var ude og kritisere ledelsen. Det var svært at se, hvem han kritiserede, men han kritiserede strategien,” siger Lasse Jensen.

Problemer i fondene?

Det interview var et stort problem for Peter Bartram, da han var Jyllands-Postens kandidat på formandsposten og dermed til en hvis grad udnævnt af Jørgen Ejbøl, vurderer Lasse Jensen.

Derudover kan noget tyde på, at der er problemer mellem de to fonde. Der er ikke meldt noget ud, men flere kilder mener, der er indikationer i den retning. De har siden en fusion i 2003 ejet JP/Politikens Hus i fællesskab til trods for, at de både geografisk og ideologisk set kommer fra to forskellige ringhjørner.

”Man må stille sig selv det spørgsmål, om konstruktionen gennem de seneste 20 år med de to fonde er begyndt at knirke,” siger Lasse Jensen.

At de to ejerfonde ikke altid er enige om, hvad der er den rette kurs for JP/Politikens Hus og har interne magtkampe, er langt fra nyt.

Så sent, som da der for to år siden blev skiftet ud på formandsposten, var der uro, idet Jyllands-Postens Fond gjorde brug af sin ret til at udpege den nye koncernformand. Valget faldt som bekendt på den tidligere forsvarsgeneral Peter Bartram - og dermed blev Lars Munch vippet af formandsposten. 

Daværende formand for Politiken Fonden Karsten Ohrt gjorde det klart for enhver, at det ikke var med den anden af de to ejerfondes gode vilje.

”Vi havde meget gerne set, at Lars Munch havde fortsat. Vi betragter Lars Munch som den dygtigste publicistiske formand, man kan støve op i hele Norden. Derfor syntes vi, at det var meget naturligt, at han havde fortsat den fremragende indsats,” sagde han dengang.

For at beholde Lars Munch i koncernen, blev han udpeget som ny formand for Politiken-Fonden - en post, han stadig bestrider. 

Bestemmelsen om, at formandsposten går på skift mellem de to ejerfonde, havde ingen af dem benyttet før i 2022. Indtil da havde de derimod været enige om at gøre først Jørgen Ejbøl og siden Lars Munch til formand for bestyrelsen. Ejbøl var formand de første år frem til 2014, hvor Lars Munch stoppede som adm. direktør - posten, Stig Ørskov overtog - for at overtage formandsposten.

Gentagne kampe

Også i midten af 10’erne var der intern magtkamp. I forbindelse med formandsskiftet var det planen, at Jørgen Ejbøl skulle træde et skridt op fra næstformand til formand i Jyllands-Postens Fond. Samtidig skulle han i 2015 træde ud af bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Kun den første del af planen holdt stik, idet han forblev i koncernbestyrelsen som næstformand, samtidig med at han blev formand for ejerfonden. Beslutningen havde ifølge Kirsten Jacobsens bog ”Pansergeneralen - Nedslag i Jørgen Ejbøls liv og karriere”, der udkom i 2016, kim i Jyllands-Postens Fond, men gjorde med Jørgen Ejbøls ord klimaet i det øverste lag af JP/Politikens Hus’ bestyrelse ”ubehageligt”, ”kan man roligt sige”. Jørgen Ejbøl blev to år længere end planlagt i JP/Politikens Hus’ bestyrelse.

Bruddet på den oprindelige aftale opfattede Lars Munch ifølge Jørgen Ejbøl som et mistillidsvotum. Han afviste dengang at kommentere på Jørgen Ejbøls udlægning af sagen.

Den knap ti år gamle beretning vækker en vis genklag i nutiden. Efter Jørgen Ejbøl i flere år har henvist til, at han skulle falde for aldersgrænsen på 75 år for medlemmer af Jyllands-Postens Fond i år, så blev hans planlagte pensionering udskudt i sidste måned.

Jyllands-Postens nyslåede ansv. chefredaktør Marchen Neel Gjertsen havde rakt ud til Jørgen Ejbøl for at få ham til at blive og hjælpe med at få Jyllands-Posten på ret køl - og det fik opbakning fra en enstemmig fondsbestyrelse.

”Der har fra fondens side og Marchens side været et udtrykt ønske om, at jeg skulle blive i den situation, Jyllands-Posten og Finans er i. Der ville hun godt have lov at trække på den viden, som jeg besidder. Det har vi snakket nogle gange om, og det er så endt, som det er endt,” sagde Jørgen Ejbøl til MediaWatch i februar.

En vanskelig tid

Udnævnelsen af Peter Bartram var som tidligere fortalt ikke populær blandt en del af medarbejdergruppen i JP/Politikens Hus eller Politiken Fonden. 

Han fik to år på posten efter en position som næstformand for koncernen siden 2017. Og det har ifølge Lasse Jensen ikke været en helt problemfri periode.

”Hans tid som formand har været præget lidt af problemerne på Jyllands-Posten og for første gang et regnskab, som ikke var helt så godt, som det plejede at være,” siger Lasse Jensen.

^{(Artiklen fortsætter efter grafen)}

Hvor stor en del af ansvaret, Peter Bartram bærer, er dog svært at sige, da mediebranchen har været i en periode med stiv kuling og et særdeles vanskeligt annoncesalg siden foråret 2022. 

Koncernen har, indtil den nye strategi blev implementeret kort efter nytår, forfulgt en strategisk kurs, der blev lagt før hans formandsperiode i 2020. Tilsvarende kan siges om linjen for Jyllands-Posten særskilt. Begge strategier er for få måneder siden blevet opdateret.

Så tilbage står spørgsmålet om, hvori de interne uenigheder i JP/Politikens Hus’ øverste luftlag ligger.

En del af den nye koncernstrategi er et tættere samarbejde omkring udvikling, AI og kommercielt for de tre selvstændige medier, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, for at udnytte de samlede ressourcer i koncernen bedre. Det var en tydelig afstikker fra status quo siden koncernfusionen, hvor det har været en del af den publicistiske kerne, at de tre brands agerede fuldstændig selvstændigt fra hinanden.

Ifølge Politikens oplysninger skulle en del af den nye interne uenighed bunde i, at både Lars Munch og Jørgen Ejbøl mener, at man med strategien er gået for langt, og at ikke mindst et tættere kommercielt samarbejde vil true de tre mediers selvstændighed. Avisen angiver dog ikke kilde til oplysningerne.

Disclaimer: MediaWatch er en del af Watch Medier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder.