Umuligt for britiske børn at undgå voldeligt online-indhold

Det er ikke muligt for britiske børn at undgå voldeligt indhold online, og det skyldes bl.a., at sociale medie-udbydere ikke er deres ansvar voksent, mener Ofcom-direktør.
Ofcom mener, at det er uundgåeligt, at børn vil møde voldeligt indhold online i dag (Arkivbillede). | Foto: Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Ofcom mener, at det er uundgåeligt, at børn vil møde voldeligt indhold online i dag (Arkivbillede). | Foto: Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Hvert eneste barn ned til børnehavealderen har i en undersøgelse fra den britiske mediemyndighed Ofcom svaret, at de har oplevet voldeligt videoindhold på nettet. Det skriver The Guardian.

Det får Ofcom til at konkluderer, at voldeligt indhold i dag er ”uundgåeligt” at blive eksponeret for online.

Det er i især Snapchat og de to Meta-ejede apps Instagram og Whatsapp, som bliver fremhævet som kilder til oplevelser med voldeligt indhold for de unge mediebrugere. Næsten alle sociale medie-apps blev nævnt i undersøgelsen, skriver Guardian. Det nævnes dog ikke hvilke andre.

Ofcoms direktør for online sikkerhed, Gill Whitehead, mener, at undersøgelsens resultater sender et klart signal om, at det store techkoncerner bag de sociale medieplatforme ikke lever op til det ansvar, de har som ejere af platforme, som mange børn og unge bruger. 

”Dagens forskning sender et stærkt budskab til techvirksomheder om, at det er tid til at handle, så de kan leve op til deres børnebeskyttelsespligter under nye den nye lov for online sikkerhed,” siger Gill Whitehead til The Guardian.

Han henviser til den nye Online Safety Act, som blev vedtaget sidste år, og som giver Ofcom stærkere værktøjer til at slå ned på bl.a. sociale medie-udbydere, som ikke lever op til krav om at moderere og fjerne bl.a. voldeligt indhold på deres platforme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu