Det har været to år med høj turbulens på mediemarkedet og i JP/Politikens Hus, at Peter Bartram har haft styrepinden og ansvar for at sætte kursen som koncernens bestyrelsesformand.

Hårde opbremsninger på annoncemarkedet, krise på Jyllands-Posten, den hastige udvikling af kunstig intelligens og bredsider fra både ansatte og senest ejerfondsformand Jørgen Ejbøl har været en del af kosten for formanden, som nu er fratrådt som følge af ”uenigheder om strategien.” 

En strategi han selv varslede for få måneder siden.

Den officielle udmelding var, at strategiændringen skulle bide skeer med kunstig intelligens og behovet for et gearskifte i den digitale omstilling af avisforretningerne.

Den droppede vækststrategis målsætninger var dog også blevet misset to år i træk bl.a. som følge af dyk i avismediernes annoncesalg. I både 2022 og 2023 var målet at nå en toplinje på fire mia. kr. i koncernen og begge år landede nettoomsætningen omkring 100 mio. kr. under målet.

Manglende ”publicistisk erfaring”

Da det for tre år siden blev meldt ud, at Jyllands-Postens Fond med Jørgen Ejbøl i spidsen ville have skiftet ud i toppen af koncernbestyrelsen, blev Peter Bartrams mangel på direkte ”publicistiske erfaring” fremhævet som et stort minus - netop fordi mediebranchen var under omvæltning.

”Jeg havde håbet på, at man måske ville finde en anden end en person, der ikke har publicistisk erfaring. Det, synes jeg, er det mest bekymrende ved den her situation. Der er så mange temaer i spil i branchen, som er vigtige, og så kommer der en mand med forsvarsbaggrund, som ikke er journalist og ikke kender til det publicistiske. Det er bekymrende for os,” lød det dengang fra Pernille Mac Dalland, der er tillidsrepræsentant for journalisterne på Politiken.

Peter Bartram er den første formand, der ikke havde driftserfaring fra et mediehus med til formandsposten.

Erfaringen havde indtil da været indlejret i formandsskabet, siden JP/Politikens Hus blev dannet ved fusionen i 2003 - først med Jyllands-Postens mangeårige chefredaktør Jørgen Ejbøl som formand og fra 2014-2022 med den tidligere Politiken-direktør Lars Munch ved roret.

”En bestyrelsesformand skal have indsigt i den branche, virksomheden opererer i, og en forståelse af vilkårene og kravene. Det mener jeg, at jeg har. Om det er en tilstrækkelig publicistisk baggrund vil jeg slet ikke gå ind i. Jeg fremlægger fakta. Så må andre slå sig løs med at bedømme, hvad der er for stort eller for småt,” lød Peter Bartrams svar på kritikken af erfaringen dengang.

MediaWatch forsøger at få kommentarer fra Peter Bartram og fondsformændene. Sidstnævnte har afvist at kommentere Peter Bartams fratrædelse.

Udfordringer i kø

Siden han tiltrådte i april 2022 har der som sagt bølget udfordringer ind over koncernens kerneforretninger i dagbladene Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten.

Et hårdere end ventet slag mod annoncesalget og store omkostningsstigninger som følge af inflation udløste otte måneder senere sparerunder på Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. 

Jyllands-Posten skulle finde over 20 mio. kr., hvilket udløste en række besparelser såsom færre avissider, ligesom 16 medarbejdere fratrådte. Ekstra Bladet skulle finde 15 mio. kr., hvilket resulterede i et farvel til samlet 24 ansatte og nedlæggelse af yderligere to stillinger. På Politiken var størrelsesordenen på de økonomiske besparelser ukendt, men samlet ti ansatte stoppede.

Sparekniven gav anledning til kortvarige arbejdsnedlæggelser på dagbladenes redaktioner. Udfordringerne på medierne var medvirkende til, at koncernen landede sit første underskud på den primære drift siden 2008.

JP-krise gav kritik fra Ejbøl

Mens situationen var nogenlunde stabiliseret på Ekstra Bladet og Politiken, efter støvet fra sparerunderne havde lagt sig, viste den sig i 2023 at være forværret på Jyllands-Posten, hvor den digitale omstilling af avisforretningen ikke slog tilstrækkeligt til, mens papiravislæserne sivede ufortrødent.

Det førte til fyringen af ansv. chefredaktør Jakob Nybroe og kort tid efter udmelding om en ny nedskæringsrunde, hvor 40 mio. kr. skulle barberes af omkostningsbasen.

Marchen Neel Gjertsen blev indsat som konstitueret og senere fast ansv. chefredaktør for avisen med opgaven om at gennemføre de omfattende besparelser, sætte en ny redaktionel ledelse og få kørt den digitale omstilling op i turbotempo. Sidstnævnte inkluderede en ny strategi for den gamle morgenavis, som blev lagt parallelt med en ny strategi for hele JP/Pol-koncernen.

I et portrætinterview i Politiken, udtalte Jørgen Ejbøl, at den tidligere kurs, der blev lagt for Jyllands-Posten, var ”skæv”, og at fonden derfor måtte træde til og afskedige daværende ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Adspurgt af Politiken, om Jørgen Ejbøl dermed mente, at JP/Politiken-koncernens strategi for Jyllands-Posten har været skæv, svarede han:

”Det er jo evident, at der er blevet lavet nogle betydelige fejlagtige beslutninger omkring Jyllands-Posten. Og det er jo ikke alene Nybroes ansvar. Det er selvfølgelig også koncerndirektionen og dermed bestyrelsen, der har ansvaret for virksomhedens ve og vel og skal slå storalarm,” sagde fondsformanden.

Han har siden afvist at uddybe kommentaren, og hvorvidt det er medvirkende til de nye ændringer i bestyrelsen

Disclaimer: MediaWatch er en del af Watch Medier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder.