Endnu et led i medieaftalen fra juni 2023 er ved at blive eksekveret og ventes at træde i kraft allerede den 1. juli. Det betyder, at producenterne kan søge for første gang i slutningen af september.

Det er den del af medieforliget, der handler om modernisering af Public Service Puljen, som er ved at blive gennemført i form af en bekendtgørelse, og den er i høring netop nu.

De to centrale ændringer er en udvidelse af Public Service Puljen til også at omfatte tilskud til dansksprogede lydprogrammer, og at puljen udvides til foruden tv-stationer og streamingtjenester også at kunne ansøges af tv-produktionsselskaber og udbydere af radio og podcast.

Dermed får Producentforeningen realiseret et mål, den længe har arbejdet for at få gennemført. For når også tv-produktionsselskaberne får mulighed for at søge i Public Service Puljen, vil det efter Producentforeningens opfattelse styrke producenternes position og rettigheder. Puljen er i 2024 på 50,1 mio. kr.

”Når producenterne har presset på for at få retten til at søge, har det været i en erkendelse af nødvendigheden af at have initiativretten,” lyder det fra Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov.

Øget ejerskab

Netop initiativretten og et øget ejerskab over den enkelte produktion er det, der kommer til at være gevinsten, lyder det fra producenter, der ser en afgørende forskel i at komme foran arbejdet i stedet for bagved.

Med producenternes nyerhvervede ret til at søge støtte fra Public Service Puljen følger dog ikke muligheden for at gøre det på egen hånd.

Ifølge bekendtgørelsen er det en forudsætning for, at der kan ydes tilskud til en uafhængig producent, at der er indgået en distributionsaftale med en tv-station, streamingtjeneste eller udbyder af lydprogrammer.

Det skyldes et politisk ønske om at sikre, at det støttede program kommer ”fleste mulige danskere til gode”, som det hedder i medieaftalen. Der er tale om skatteydermidler, som først og fremmest skal tjene et kulturelt formål til gavn for borgerne. Omvendt har man dog samtidig fjernet kravet om, at distributionspartneren skal have en dækningsgrad på 50 pct.

Behovet for at sikre det støttede programs maksimale udbredelse i befolkningen er man helt på det rene med hos Producentforeningen. Men samtidig har man den holdning, at der burde være en differentiering mellem støtte til udvikling og støtte til produktion.

”Vores ønske har været, at producenten kan søge udviklingsstøtte og sikre sig de stærkest mulige rettigheder inden en broadcaster-/streamingtjeneste kommer ind. Det element mangler fortsat i den fremsendte betænkning. For vi anerkender, at ved en egentlig produktionsstøtte skal der naturligvis være en garanteret distribution. Alt andet vil være spild af skatteborgernes penge,” lyder det fra Jørgen Ramskov.

Det er indtil videre uklart, om en sådan sondring vil kunne blive realiseret, når Det Danske Filminstitut, der administrerer Public Service Puljen, efter sommeren offentliggør de opdaterede vilkår for ansøgning om støtte.

Kulturministeriet præciserer kort før artiklens udgivelse over for MediaWatch, at betingelsen om en distributionsaftale kun skal gælde for produktionsstøtte og ikke i forbindelse med udviklingsstøtte.

Interesse afhænger af vilkår

Århusianske Dokumentarkompagniet har ofte været at finde på listen over selskaber, der producerer med støtte fra Public Service Puljen. Hidtil er det sket med en broadcaster som den formelle ansøger, og det har typisk været TV 2.

Dokumentarkompagniets ejer og adm. direktør, Lars Høj, vil gerne se de konkrete vilkår, før han kan vurdere, om der er nye, store muligheder i åbningen af puljen for producenter.

”Jeg ser ikke nogen stor forskel. Men det vil afhænge af de vilkår, de kommer til at spille ud med. Fx om ordningen fastholder den hidtidige fordeling, hvor puljen kommer med halvdelen og ansøger kommer med den anden halvdel - så vil det være producenten og ikke broadcasteren, som skal komme med den del. Det vil være for satset for os at gå ind i noget, hvis vi ikke véd, om vi har en broadcaster med,” siger Lars Høj.

Han opfordrer til en mere smidig proces uden ansøgningsrunder, hvis Dokumentarkompagniet skal lokkes til at søge udviklingsstøtte på egen hånd uden distributionspartner.

”Problematikken ved at lave dokumentarer er, at idéer opstår pludseligt, og ting skal gøres pludseligt, for det er nu, historien er der, fx fordi en kilde vil stå frem. Hidtil har man jo haft tre-fire ansøgningsrunder om året til puljen, og det er ekstremt bøvlet for os, fordi man for det første skal vente på en ansøgningsrunde, og så går der et par måneder, inden man får et svar, når vi har brug for hurtigt at kunne agere specielt i en udviklingsfase,” siger Lars Høj.

Flere programtyper

Det er endnu heller ikke klart, om eller i hvilket omfang der vil ske en udvidelse af de programtyper, som kan modtage støtte i fremtiden, da de mere præcise vilkår først efter bekendtgørelsens ikrafttræden vil blive fastsat af Det Danske Filminstitut som administrator af puljen. DFI har selv meldt ud, at de nye støttevilkår for puljen vil være klar den 2. september.

Det fremgår imidlertid af kulturbidragsloven, at formålet med kulturbidraget, som bl.a. skal delfinansiere Public Service-Puljen, er at fremme dansk audiovisuelt indhold, herunder produktion af nye danske film, serier og dokumentarprogrammer.

Formålet er undervejs blevet udvidet fra tidligere udelukkende at være film, fiktionsserier og dokumentarprogrammer. Udvidelsen fra fiktionsserier til serier har stor betydning, fordi ordningens formål nu også har til hensigt at fremme en lang række nye programgenrer såsom reality, livsstil, underholdnings- og boligprogrammer.

Spørgsmålet er derfor, om formålet med kulturbidragsordningen – fremme af film, serier og dokumentarprogrammer – får afsmitning til Public Service-Puljen, hvorfra en del af pengene fra kulturbidraget skal uddeles fra.

Heartland TV’s adm. direktør, Merete Mortensen, anfører, at Producentforeningen har kæmpet for at få puljen bredt ud til flere programmer, og hun håber, der bliver mulighed for, at flere kan søge.

”Det vil jeg kun synes er rimeligt, hvis bredere ting kan komme i betragtning, så sådan nogen som os har en chance, hvis vi går i gang med at søge,” siger Merete Mortensen, som mener, at det vil medføre en større mangfoldighed.

Merete Mortensen fortæller, at Heartland TV, som blandt andet har produceret dokumentarer som ”Natascha Kampusch og Nadia Nadim: Gamechanger?” til Viaplay, tidligere har ansøgt Public Service Puljen uden held.

Særligt fokus på børn og unge

Som en del af moderniseringen bliver puljens midler fordelt, så halvdelen går til tv-drama, 40 pct. til tv-dokumentar og kulturprogrammer, mens de resterende ti procent skal bruges til lyd.

Særligt fokus vil der være på at styrke produktionen af public service-indhold af høj kvalitet til børn og unge ved, at mindst 30 pct. af puljens samlede midler skal bruges til programmer for børn og unge. Fordelingsnøglen på genrer

Der er frist for afgivelse af høringssvar på mandag den 10. juni og med forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2024. 

Den planlagte ansøgningsrunde 16. august er aflyst og er erstattet af en ny runde 27. september for, at de nye vilkår kan nå at træde i kraft. Det bliver samtidig årets sidste runde.