Efter tre år som rektor på Den Danske Filmskole er Tine Fischer klar til tage fat på nye, vigtige opgaver, når hun starter som direktør for Det Danske Filminstitut (DFI) den 1. august.

Visionen er klar:

Hun vil sætte DFI i spidsen for de vigtige og nødvendige forandringer, som filmbranchen både står midt i og foran og med det afsæt, at DFI skal påtage sig en ny rolle som den centrale, samlende institution i dansk film.

For Tine Fischer er af den opfattelse, at DFI muligvis er den eneste institution i dansk film, der kan gøre det nødvendige arbejde med at ”samle, udvikle og drive de store forandringsdagsordener,” som hun formulerer det. Og det er absolut tidskritisk.

”Én af fordelene ved at have min profil er, at jeg har lavet strategisk ledelse i mange år, så jeg véd, at der både er trains leaving all the time, og de må bare ikke køre to minutter forsinket, for det kan dansk film ikke holde til, og parallelt skal vi se længere frem og forholde os til det ændrede marked, de ændrede publikumsvaner og de unge målgrupper. Så altså nu og her, men også at have det lange, strategiske lys på,” siger Tine Fischer.

Hun understreger, at selve filmstøttesystemet i hverdagen er en kerneopgave, der på trods af de presserende strategiske dagsordener skal have konstant opmærksomhed, fordi det hele tiden er under udvikling.

”Hvis man et kort øjeblik siger, at de store kommercielle film på markedsordningen, som skal sælge mere end 250.000 billetter, de skal nok klare sig selv. Det gør de ikke. For også det kommercielle område er udfordret af mange andre kommercielle tilbud og aktører udefra,” siger Tine Fischer.

En bunden opgave

Hun og DFI har gennem filmforliget en bunden opgave i at sørge for, at de ti bedst sælgende danske film i gennemsnit skal få mindst 250.000 danskere i biograferne.

”For mig er det eksisterende støttesystem helt afgørende vigtigt. Det skal køre. Men der er samtidig nogle meget, meget vigtige udviklingshorisonter, som heller ikke må misses, for så misser vi den lange dagsorden,” lyder det fra Tine Fischer.

Og de lange dagsordener er der flere af. 

Det er dem, som får Tine Fischer til at se behovet for et nyt DFI til at samle aktørerne på tværs af værdikæden, et DFI, der sætter sig foran og påtager sig opgaven som initiativtager og drivkraft for at sikre dansk films udvikling og succes.

I særlig grad er det den helt store forandringsdagsorden, der handler om, at digitaliseringen ændrer vilkår og grundlag for filmindustrien, - den der startede med streamingtjenesternes gennembrud for ca. ti år siden, som lige siden har ændret distributionen af film og dermed også finansieringen af film.

Forandringerne har på afgørende vis påvirket den vinduesstruktur for spillefilm, som har været veletableret i årevis.

På grund af filmproducenternes som oftest beskedne størrelse udfordres de i særlig grad af digitaliseringen – med AI som seneste skud på stammen af store teknologiske forandringer. Producenterne ender med at blive drevet rundt af udviklingen, fordi de ikke har mulighed for og kapacitet til at analysere markedet og navigere i den virkelighed, de befinder sig i.

DFI skal levere viden og nytænkning

Derfor er Tine Fischer overbevist om nødvendigheden af at gøre DFI til en moderne og dagsordensættende kulturinstitution, der ”leverer den viden og nytænkning, der er afgørende for dansk films fremtid,” som hun udtrykte det ved sin udnævnelse.

Branchen har brug for en stærk samarbejdspartner, fordi de danske filmproduktionsselskaber ikke selv har båndbredden og musklerne til at håndtere udvikling, analyse, data, forretningsudvikling som eksempelvis indtoget af AI gør absolut påkrævet for overlevelse. 

”Jeg er relativ tæt på den producerende branche, og den er megaambitiøs og hårdtarbejdende. Men virkeligheden er, at der ikke er ret mange produktionsselskaber i Danmark, der har den driftsmæssige kapacitet til også at have udviklingsafdelinger. Det er virkeligheden og har altid været virkeligheden,” siger Tine Fischer.

Filmproducenter mangler udviklingskapacitet

Hun peger på, at virksomheder i mange andre brancher ofte har egne udviklingsafdelinger og dermed den nødvendige adgang til data og analysearbejde.

”Men man kan tælle på én hånd, hvor mange filmselskaber der har den type kapacitet inhouse i Danmark,” siger Tine Fischer.

Derfor mener hun, at de nationale filminstitutter bør søge sammen med public service-stationerne, forskningsinstitutioner og universiteter for at samle data og analyse, der kan leveres til og bruges til gavn for filmselskaberne og deres forretningsudvikling.

Pointen er at sikre, at man bedre bliver i stand til at styre udviklingen i stedet for at blive ramt af den.

”For ellers bliver man udfordret og dirigeret af en udvikling, man ikke selv har igangsat eller styrer. Og derfor er der behov for, at branchen bliver meget stærkere på analyse- og udviklingsarbejde. Det er fuldstændig centralt for den europæiske filmbranches fremtid og bæredygtighed,” siger Tine Fischer.

Børn og unge er vigtigt indsatsområde

Tine Fischer fremhæver børne- og ungeområdet som et meget vigtigt område, hun særligt både brænder for og bekymrer sig om, og som derfor også er én af de ting, der kommer til at fylde meget helt fra starten den 1. august.

Børn- og ungeområdet er tilmed en forpligtelse for DFI, som er nedfældet i filmaftalen. Børn og unge skal ”tilbydes danskproduceret kvalitetsindhold, der er relevant for dem både i forhold til indhold, formater og platforme,” som det hedder i aftaleteksten. 

De seneste år har radikalt forandret børn og unges medieforbrug og for at sikre filmaftalens visioner er det helt centralt at arbejdes på tværs med alle andre platforme og genrer, fortæller Tine Fischer. 

”Alle os der har børn véd, at det der med at se noget, som er mere end tre minutter eller læse en bog er en udfordring for børn og unge. Så for mig er det helt deroppe, hvor det er værdikritisk at have en generation, der ikke beskæftiger sig med noget, der er særlig langt. Det udfordrer den måde vi i det hele taget laver kunst og kultur på. Det er en udvikling vi simpelthen er nødt til selv at tage styring på,” siger Tine Fischer.

Vil ramme det filmiske økosystem

Hun forudser, at udviklingen i børn og unges forbrugsvaner på digitalt indhold risikerer at ramme hele det filmiske økosystem fra biograferne til distributionen og den måde, film udvikles på, hvis der ikke sættes ind overfor det.

”Det er så stor en problemstilling, som rækker lige fra tech-regulering til, hvordan man underviser i skolerne. Det er afgørende at forstå, at det ikke kan løses, hvis man sidder i sin egen silo,” siger hun.

”Vi skal agere på tværs lige fra formidling og børne- og ungdomsuddannelse, børne- og ungdomsproducenterne, tv-stationerne, forlag, spilproducenterne, film- og serieproducenterne – alle dem, der udgør de fire-fem timers digitalt indhold, som børnene konsumerer i løbet af en dag,” siger den kommende DFI-direktør.

For at komme videre i forståelsen af udfordringen er det også en central erkendelse, at børn og unges medieforbrug allerede er så forandret, at der er ting, som engang var fantastiske, der ikke kommer tilbage, og som man derfor ikke behøver drømme om.

”Vi kommer ikke til udelukkende at lave 90 minutters biograffilm i vores egen silo til børn, som man gjorde i den storhedstid som dansk børnefilm historisk har haft. Vi skal arbejde meget bredere,” siger hun.

Implementering af filmaftalen

Foruden de store og langsigtede dagsordener ligger der også konkrete opgaver og venter på Tine Fischer på kontoret i Gothersgade i København, når hun møder ind den 1. august. Opgaver som skal løses med det samme.

Blandt de mest påtrængende opgaver på direktørskrivebordet er en sikker implementering af filmaftalen fra november 2023, og Tine Fischer fremhæver to store ting: Det ene er vinduesstrukturerne, og det andet er implementering af kulturbidraget.

”De to er helt afgørende vigtigt at det kommer rigtigt på plads i et samarbejde på tværs af producenterne, tv-stationerne, streamere og filminstituttet,” siger Tine Fischer.

Og så ligger der i filmaftalen, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe om dansk films fremtid. Det vil sige en evaluering af det eksisterende støttesystem, samt et blik på hvordan det skal gentænkes.

”Det er et arbejde, som jeg skal sætte i gang ret hurtigt, når jeg tiltræder, og hvor jeg skal samle alle branchens interessenter omkring det. Det kommer til at løbe over lang tid og får stor betydning for den næste filmaftale,” fortæller DFI’s kommende direktør, Tine Fischer.

Grund til optimisme

På trods af udfordringerne og en finansieringskrise, der er gået hårdt ud over branchen, er Tine Fischer imponeret over dansk films niveau og optimistisk for fremtiden.

”Vi er en filmnation, der totalt bokser over vores egen vægtklasse. Vi er jo vant til i Danmark, at dansk film er noget vi ser. Hvis vi skal se noget fredag aften, så ser vi en dansk film. Sådan er det ikke i de øvrige europæiske lande. Vi har et kæmpestort hjemmemarked, og det er en ambitiøs opgave at holde niveauet i et ændret marked,” siger Tine Fischer og henviser til, at Danmark i år har to film i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes.

”Der er andre lande, som ikke har en film i hovedkonkurrencen i 10-15 år, ” siger hun.