Dansk film er på ”mange måder en dansk middelklassefest”, og det skal der laves om på. Det er budskabet fra afgående direktør for Det Danske Filminstitut (DFI), Claus Ladegaard, til MediaWatch. 

Tidligere på måneden præsenterede DFI en ny handlingsplan for større mangfoldighed i dansk film, og her er det målsætningen, at dansk film i langt højere grad skal afspejle sammensætningen af den danske befolkning.

Der er brug for en ny handlingsplan, fortæller Claus Ladegaard, for de hidtidige indsatser har ikke virket godt nok. 

”Vi kan vel relativt sikkert sige , at de resultater, der er kommet ud af det, sandsynligvis er ikke-eksisterende. De er i hvert fald ikke målbare,” sagde direktøren om indsatserne for at skabe større etnisk mangfoldighed i film, da den nye plan blev præsenteret tidligere i juni.

Bedre resultater har der trods alt være inden for mere lige kønsbalance, men her er målet heller ikke indfriet.

Han viser bl.a. til en rapport fra 2022 om kønsbalancen i dansk film, som viste, at selvom der over en årrække havde været fremgang, havde udviklingen i 2022 slået bak. 

Således var andelen af kvindelige ansøgere om produktionsstøtte på konsulentordningen faldet fra 50 pct. til 25 pct. i 2022, mens ingen kvindelige instruktører havde ansøgt om produktionsstøtte i 2022. 

Et tredje element er den sociale og geografiske repræsentation. Middelklassefesten skal altså brydes op, siger Claus Ladegaard.

”En af de centrale målsætninger er at få en langt bedre repræsentation af andre sociale miljøer, end dem vi portrætterer i dansk film i dag,” siger han. 

Henvendt til dem bag kameraet

En anerkendelse af manglende diversitet i dele af film- og tv-branchen er baggrunden for, at DFI i fjor satte gang i en seminarrække, der skulle munde ud i den handlingsplan, som blev præsenteret på et seminar i Cinemateket tidligere i juni, hvor MediaWatch var tilstede. 

Handlingsplanen rummer fire søjler, der bærer overskrifterne ”øget bevidsthed”, ”støttesystemet”, ”ny viden og data” og ”rekruttering og adgang”’. 

Førstnævnte rummer bl.a. et kursusforløb, der skal foregribe bias, og som indledes i efteråret. Kurset sker i samarbejde med Den Danske Filmskole Efteruddannelse, og selskaberne får mulighed for at søge kompensation, hvis de sender deres medarbejdere afsted. 

Kompetenceudviklingsmidler fra filmaftalen, der blev indgået for nylig, bliver afsat til området. 

Kurset er i første omgang primært målrettet beslutningstagere i branchen, dvs. producenter, instruktører osv., som har ansvar for at rekruttere filmarbejdere.

Ved siden af kurset præsenterede vicedirektør i Producentforeningen, Charlotte Enevoldsen, til seminaret i Cinemateket også en ny guide for diversitet og inklusion i film- og tv-produktion. 

”Den er først og fremmest henvendt til alle, der er bag kameraet. Og det er bl.a., fordi vi mener, at hvis vi får skabt en forandring dér, vil det også have en positiv og afsmittende effekt på, hvad der kommer til at ske foran kameraet,” sagde vicedirektøren om guiden, som endnu ikke er helt på plads.

Penge følger med

DFI har en helt afgørende rolle i den danske film og tv-branche, for det er instituttet, der står for at uddele de støttekroner, der er livsvigtig for branchens økonomi. 

I filmaftalen 2024-2027, der blev forhandlet på plads i efteråret, er 378 mio. kr. ud af en ramme på 622 mio. kr. øremærket til direkte filmstøtte, der administreres af DFI. 

På støtteområdet præsenterede DFI bl.a. ideen om et refleksionsark - også kaldet en mangfoldighedsredegørelse -, som udfyldes, når en film søger produktionsstøtte. 

Med arket i hånden kan en produktion få dækket udgifter til området, fx en mangfoldighedskonsulent, kan blive dækket af DFI. 

Et andet væsentligt punkt er spørgsmålet om data, for som tilfældet er nu, er det svært overhovedet at beskrive problemets omfang, fortæller Claus Ladegaard. 

Det skyldes, at data fra Danmarks Statistik er for generelt til at kunne bruges konstruktivt for film- og tv-branchen. Derudover er GDPR-regler i vejen for, at man kan bede virksomheder oplyse etnicitet, når de fx søger om støtte. 

Bedre oplysninger har DFI inden for køn, for her har det siden 2020 været et krav, at produktionsselskaber vedhæfter en kønsselvangivelse, når de søger produktionsstøtte. 

DFI kigger for tiden på flere modeller, der skal give instituttet bedre data på området. 

”Det er ekstremt vigtigt, at vi bliver i stand til at monitorere udviklingen bedre, så vi kan se hvor skævhederne ligger,” siger Claus Ladegaard.

Et problem i meget lang tid

Endelig vil DFI også sørge for, at adgangen til den danske filmbranche bliver bedre for minoriteter. Det skal bl.a. ske ved at gøre det nemmere for unge at finde veje ind i branchen.

Jeanette Reutzer fra fonden Filmtalent, der er en paraply for landets fem filmværksteder, fortalte til seminaret i Cinemateket om en ny uddannelsesguide og uddannelsesportal, som organisationen har på vej.

Det er afgørende, at der bliver sat fokus på rekruttering, siger Claus Ladegaard. 

”Vi er nødt til at gøre en ekstra indsats inden for rekruttering. Det kræver, at vi tager til et sted uden for Slagelse og fortæller efterskoleelever, at de kan få en fremtid i dansk film. Det er et stort arbejde, og det kræver formentlig også flere ressourcer, end DFI har til rådighed,” sagde direktøren under arrangementet.

Da ordet blev givet frit under seminaret i Cinemateket, blev der først og fremmest spurgt ind til, hvordan DFI’s mål på området egentlig ser ud, og hvordan arbejdet med mangfoldighed kan evalueres. 

DFI-direktør Claus Ladegaard anerkender, at det er et ømt punkt. 

”Vi har svært ved at vide, hvad status er i dag, hvordan det går, og hvad der er realistiske målsætninger,” siger Claus Ladegaard og fortæller, at den næste opgave er netop at få sat nogle konkrete målsætninger for arbejdet.

Spot på støttekroner

Mest af alt blev der sat spot på DFI’s rolle - og især DFI’s rolle som uddeler af støttekroner. 

For filminstituttet kan koble uddelingen af støttekroner til arbejdet med øget mangfoldighed, lød en opfordring fra salen. 

Der blev fx foreslået, at det kunne være et krav, at man skal deltage i kursusforløbet om mangfoldighed, hvis man vil have penge fra DFI’s puljer. 

Det mener Claus Ladegaard ikke er en god idé. 

”Vi har prøvet at ramme en balance, hvor vi på den ene side sætter fokus på området og på den anden måde ikke stiller for rigide krav for, at man kan få støtte. I sidste ende skal vi altid vurdere en ansøgning om filmstøtte på basis af den enkelte films kvalitet,” siger han. 

Claus Ladegaard understreger også, at der følger penge med i handlingsplanen. Han nævnte fx udgifterne til mangfoldighed, som producenter via refleksionsarket kan skrive ind i sine budgetter.

Den sidste, der fik ordet tirsdag eftermiddag, var Tine Fischer, der inden længe forlader posten som rektor på Filmskolen for at afløse Claus Ladegaard som DFI-direktør. 

Hun meldte sig klar på at løbe videre med opgaven.

”Det kan aldrig blive DFI’s initiativ alene, det er et initiativ, der ligger ude i virksomheder, i de faglige organisationer og hos jer alle sammen. Det er en fælles opgave,” lød det fra den kommende direktør.