Franske udgivere og annoncører frygter "betydelige konsekvenser" af nyt Apple-tiltag

En fransk brancheorganisation stiller sig bag britisk ditto i Apple-kritik.
Apple-topchef Tim Cook har modtaget kritisk brev nummer to om nyt AI-værktøj.
Apple-topchef Tim Cook har modtaget kritisk brev nummer to om nyt AI-værktøj.

Apple planlagte udrulning af et nyt AI-baseret værktøj til selskabets Safari-browser møder nu yderligere modstand, skriver mediet Business Insider.

En fransk brancheorganisation med ca. 800 virksomheder, der bl.a. tæller udgivere, annoncører og bureauer, har nemlig sendt et brev til Apple-chef Tim Cook om at stoppe udrulningen, der ifølge organisationen vil have en katastrofal indvirkning på deres digitale annonceforretning.

Tidligere i maj kunne Apple også notere sig kritik fra den anden side af den engelske kanal, da organisationen News Media Association der repræsenterer 900 medievirksomheder i Storbritannien, sendte et lignende brev afsted til techselskabet.

Begge organisationer reagerer på værktøjet ’web eraser’, der ventes i den kommende ios-softwareopdatering. Værktøjet vil gøre det muligt for brugere af Safari at fjerne uønsket indhold som reklamer, tekst og billeder. 

Det vil ifølge den franske organisation ”begrænse borgeres adgang til fri, divers information med betydelige konsekvenser for pluralisme, indhold, tilgængelighed og demokratisk vitalitet,” lyder det ifølge mediet i brevet.

Apple har endnu ikke svaret på kritikken til det nye værktøj, men ventes ifølge Business Insider at oplyse nye informationer om ios 18-opdateringen senere i juni. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu