Pressenævnet mødes i dag med Folketingets retsudvalg og kulturudvalg. Jeg håber, at mediebranchens spidser følger tæt med i, hvad der foregår, for mødet ligner begyndelsen til et politisk kvælergreb på ytringsfriheden.

På det tidspunkt havde Helle Thorning med uprofessionel hast beklaget det dårlige resultat. Men jeg tror såmænd, at den dystre forudsigelse gav en del socialdemokratiske sofavælgere et spark ud af sovemøblet.

Nej til fælles regler

DR har efter episoden besluttet aldrig at bruge exitpolls på valgdage. Danske Mediers redaktionelle udvalg nedsatte onsdag et udvalg, der skal overveje forslag til fælles regler for medierne.

Det vil jeg advare imod. DR's røde ører over en forvrøvlet præsentation af en meningsmåling, må ikke få den samlede presse til at pålægge sig selv restriktioner. Der er ikke noget i vejen med meningsmålinger på valgdage – bare de udgiver sig for, hvad de er. Desværre er TV 2's nyhedsdirektør, Michael Dyrby, mig bekendt den eneste mediechef, der klart har afvist at gøre DR's selvcensur kollektiv.

Hvis politikerne vil forbyde meningsmålinger på valgdage, må de lovgive om det – og lad os så tage slagsmålet. Pressens talsmænd må ikke være tamdyr, der frivilligt bøjer nakken for et partis forbigående ophidselse.

Tre andre krav

Politikerne har yderligere tre krav til Pressenævnet:

1. En forlænget frist for klager over et medie fra fire til tolv uger.
2. De vil have udvidet den kreds, der har en retlig interesse i at klage.
3. De vil presse nævnet til at tage flere sager op på eget initiativ.

Svaret på alle tre krav burde være nej:

1) Hidtil har utilfredse mennesker kunnet klage til redaktøren inden for fire uger fra offentliggørelsen af det kritiserede forhold. En afvisning kunne påklages til nævnet inden for yderligere fire uger.

Begge dele rigelige frister. Meningen med Pressenævnet er netop, at klager skal ekspederes hurtigt. Ellers kan den klagende lige så godt gå via domstolene med de langt bedre retsgarantier, som tilbydes der.

Men nævnet har allerede (med virkning fra 1. januar 2014, red.) indført de lange frister i praksis. Bureaukratiets sejr over fornuften! 

Uoverskuelig sagsmængde

2) I dag skal man være personligt forulempet for at kunne klage. Nu er der politikere, som vil presse nævnet til at behandle klager fra interesseorganisationer på et medlems vegne. Det kan medføre en eksplosion i sagsmængden og en rodet argumentation – for hvad skal der f.eks. til, for at et medlem af Dansk Arbejdsgiverforening kan få sin organisation til at klage? Perspektivet er uoverskueligt.

3) De eneste såkaldte egendrift-sager i Pressenævnets 12-årige historie udgøres af den parodiske beskyttelse i 1997 af prins Frederik, som var fotograferet i al ærbarhed med sin daværende kæreste, sangerinden Maria Montell, ved faderens slot i Frankrig.

Hoffet havde ikke klaget, og det virkede som pinlig behagesyge, at nævnet blandede sig i pressedækningen.

Endnu mere usund

Pressenævnets konstruktion med to af fire medlemmer fra branchen gør det i forvejen til et kollegialt smagsdommerpanel. Dets usunde element af selvdømme bliver endnu mere iøjnefaldende, hvis nævnets medlemmer frit kan bestemme, hvilke elementer i medierne, de har lyst til at give karakter.

OPDATERET D. 3. 12. 2013 MED RETTELSE FRA BENT FALBERT:

Spørgsmålet om standsning af exit polls på valgdage blev ikke drøftet på mødet mellem Pressenævnet og de to folketingsudvalg, som det fremgår af indlægget. Den sag debatterer politikerne med Danske Medier og statens to tv-stationer senere.