Efterkritikken er Mads Kæmsgaard Eberholst
Journalist (DJ), Studielektor, Journalistik/RUC
Master of Journalism & Computer Science

”Hvad synes du?”

Det er et spørgsmål, som de danske brugere af Facebook er blevet rigtig vant til at få stillet. I hvert fald slutter de fleste af de danske mediers statusopdateringer med netop dette spørgsmål eller et, der ligner. Der bliver lagt op til debat. Ordet er frit. For det meste resulterer dette i umodererede debatter, der let kører af sporet. Men det er i og for sig også lige meget. For spørgsmålet bliver ikke stillet for at lytte efter svaret. Det bliver stillet, fordi vi kan, og fordi det virker. Facebooks brugere debatterer i stor stil, og resultatet af dette er, at Facebook trækker opmærksomhed og trafik til netmedierne.

Det er Facebooks ulidelige lethed.

Den evige komme-først jagt
Men nu har det jo aldrig været meningen, at det skulle være let at have med nye platforme at gøre. Nye platforme stiller krav til, hvordan eksisterende medier udnytter dem. Og netmedierne har i stor grad overført deres evige jagt på at komme først til Facebook. I denne uge breakede historien om jordskælvet og tsunami-varslet i Det Indiske Ocean omkring onsdag kl. 11.

Inden for kort tid havde Politiken, DR, Berlingske, B.T. og TV 2 Nyhederne valgt at opdatere deres Facebook-sider med stort set enslydende nyheder om tsunami-varslet. Hvis man som bruger af Facebook abonnerer på nyheder fra mere end ét dansk medie, har der altså ikke været let at misse, at der nu var gang i en stor katastrofe. At tsunamien heldigvis viste sig at være en ganske lille en af slagsen, valgte dog kun B.T. at poste på Facebook. Derfor må man håbe, at Facebook-brugerne har åbnet en avis eller set tv nyheder i løbet af onsdagen. Ellers tror de måske stadig, at en enorm bølge har skyllet ind over landene omkring Det Indiske Ocean.

Til gengæld kunne man ikke være i tvivl d. 1. april. For næsten samtlige medier valgte at poste de andre mediers aprilsnare allerede omkring frokosttid (med få undtagelser). Det tager da noget af spændingen ud af dagen, hvad flere brugere også bemærker i deres kommentarer. Spørgsmålet til brugerne d. 1. april var i øvrigt næsten enslydende: Er du blevet snydt i dag?

Ingen kommentarer
Der blev ikke stillet noget spørgsmål ved historien om tsunamien. Resultatet er da også, at historien faktisk ikke har trukket ret mange kommentarer til sig. Under 5 for DR, Politiken og Berlingskes vedkommende. Men hvad skulle man også diskutere? Det er en frygtelig begivenhed, der heldigvis viste sig at være en storm i et glas vand.

Til gengæld var medierne vilde med at stille spørgsmål, da Søren Espersen tirsdag kritiserede den sultestrejkende Abdulhadi al-Khawaja. Espersens spørgsmål, der blev videreformidlet gennem Facebook, om hvorvidt al-Khawaja vitterligt er demokratiforkæmper, trak masser af kommentarer til sig. 88 på Berlingske, 77 på DR Nyheder, 161 på Politiken og 490 på TV 2 Nyhederne. Langt flere end en ellers nok så væsentlig historie om en tsunami, der heldigvis ikke blev til det helt store.

Hitpotentialet mangler
Til trods for at historier om al-Khawaja ellers har fyldt godt i danske medier i den forgangne uge, er historien om Espersen og al-Khawaja næsten den eneste historie om den sultestrejkende dansk-araber, der optræder på Facebook. Og det er der måske en forklaring på.

For den handler om en nok så væsentlig demokratisk diskussion, der ikke har så stort hitpotentiale på Facebook. Den handler i højere grad om et provokerende udsagn. Den er provokerende, og brugerne lader sig provokere til at kommentere. Det hitter, fordi det trækker trafik og opmærksomhed til. Det har de mange andre historier om den sultestrejkende tilsyneladende ikke kunnet gøre. Ellers havde de vel også været ’posted’ på Facebook.

Hvad vil medierne
Men medierne bør stille sig selv spørgsmålet, om det er nok. Ønsker vi blot at provokere brugerne med et spørgsmål, der lægger op til debat? For derefter blot at lade dem stå og skrige sig hæse. Eller har vi noget, vi gerne vil opnå med brugen af Facebook? Facebook er en mulighed for at sprede journalistikken, men det er også meget mere. Med stigende trafiktal gennem Facebook og et evigt stigende antal brugere er der god grund til at overveje, om vi ikke kan gøre det bedre, end vi gør.

Medierne bør følge sager til dørs – også på Facebook. Og vi bør tage den nok så væsentlige diskussion om, hvad vi gerne vil opnå. Hvis vi har noget vi gerne vil opnå, så er det måske på tide at bryde den ulidelige lethed, det er at stille et spørgsmål og starte en debat - uden overhovedet at gide lytte efter bagefter.