Debatten på dagbladens net-aviser har primært handlet om, hvordan man får siet de vredeste debattører fra og mindre om, hvad den konkret kan bruges til - ud over at skabe trafik, men det pusles der med på dagblade som Børsen, Berlingske og Kristeligt Dagblad.

Borsen.dk: Debat er trafikskaber
Borsen.dk-brugerne er ikke bange for at bruge dyre ord som “stagnation”, “BNP” og “recession”. De er ofte højtuddannede og vellønnede, men det gør dem ikke nødvendigvis til en journalistisk ressource for erhvervsavisen, når man spørger redaktionschef Jørgen Andresen.

“Vi skal ærligt erkende, at vores debat primært er en trafikskaber. Der er meget skidt imellem, men vi får også mange interessante indlæg, og der er eksempler på, at vi har brugt debatten journalistisk. Derudover er den jo god for dem, der debatterer,” siger Jørgen Andresen.

Et nyt speciale fra Martin Vestergaard, der nu er lektor for Journalisthøjskolen viser da også, at kun få nyhedshistorier er lavet med inspiration fra brugerne.

På Ingeniørens sites bliver der til gengæld tappet af brugernes viden, når de for eksempel bliver bedt om at tygge sig igennem tekniske rapporter. Den type tiltag, finder Jørgen Andresen spændende.

“Ingeniørens debat er et forbillede for os alle, Den er underholdende, ufattelig nørdet og dødskæg. De har fået en rigitg god debatkultur op at køre,” siger han.

Er det nemmere for dem som decideret fagmedie end for jer?

“Ingeniøren er endnu mere fagnørdet end os, og vi har 100-120.000 brugere dagligt men på enkelte områder som økonomi, kan vi se, at man kunne dyrke brugerinddragelsen noget mere. Det er også et spændende tiltag, at de bedste af debattørerne kan få karakterer. Det vil vi gerne se på,” siger Jørgen Andresen med henvisning til blandt andre Politikens tiltag.

Når det gælder restriktioner for brugerne, benytter Børsen registrering i form af navn og e-mail, og det er indtil videre nok.

“Vi har ikke planer om endnu at gøre de samme tiltag som nogle kollegaer på andre medier, for vi oplever ikke voldsomt store problemer. De største udfordringer vi har er, at nogle debattører beskylder journalisterne for at handle med de aktier de dækker, og det er jo åbenlyst absurd, fordi vores regler forbyder det. Så vi forsøger indtil videre at bevare den frie debat,” siger Jørgen Andresen.

Klager tre brugere elektronisk over et indlæg, tages det automatisk af. I andre tilfælde fjerner redaktionen selv stødende indlæg. For Børsen vejer ytringsfriheden derfor tungere end restriktioner i øjeblikket.

“Restriktioner som Politikens giver mere kvalitet i debatten, men man bremser samtidig ytringsfriheden, og den skal man gå langt for at bevare. Det er helt fint, at nogle debatterer på et niveau, jeg synes er for lavt. Det er jo også ofte den slags indlæg, der giver meget debat,” siger Jørgen Andresen.

Berlingske: Sag om "kontanthjælps-Carina" rejst af brugerne
På Berlingske-sitet B.dk, mener chefredaktør Tom Jensen ligeledes, at det er vigtigt at brugerne ytrer sig, men det vil ske med strammere restriktioner fremover end i dag.

Kan I bruge jeres net-debat til noget journalistisk, eller handler den mest om at skabe trafik?

“Vi vil gerne bruge den til mere, men det handler selvfølgelig også om at få et større publikum ved at engagere brugerne. Men det synes jeg også, at der er en fornem demokratisk rolle i, fordi vi som medier bliver bærere af de budskaber, brugerne har og kan fange folkestemninger på en anden måde end tidligere. Det er sagen om kontanthjælpsmodtageren Carina (der viste sig ikke at være “fattig”, red.) et eksempel på. Her var det netop trykket fra brugerne på websites og Facebook, som på kort tid var med til at åbne vores og andres mediers øjne for, at det var en vigtig sag. Så brugerne er med til at sætte dagsordenen i nogle tilfælde,” siger Tom Jensen.

Men er det ikke op ad bakke at få debatten over på de enkelte mediesites, når nu den primært foregår på Facebook?

“Vi kan ikke regne med, at vi kan tiltrække al online-debatten, for den foregår i mange fora. Det gør netop, at det ikke er problematisk, at medierne indfører retningslinjer og begrænser, hvad man vil stå model til af injurierende udtalelser, fordi brugerne kan gå andre steder hen. Vores sites har til gengæld et stort publikum at debattere med, frem for hvis man har en privat blog. Derfor er mediernes sites stadig attraktive.”

Kritikken af debat-reglerne på net-aviserne går blandt andet på, at medierne vil gå glip af gode indlæg, fordi nogle debattører måske af princip eller tidsnød ikke vil registrere sig. Facit er dog stadig bedre, mener Tom Jensen.

“Man vinder mere, end man taber med de debat-retningslinjer som vi er på vej med og som Politiken har indført, for ved at tillade en debat der er mere eller mindre svinsk og personligt nedgørende, mister man mange flere gode brugere, end ved at bede dem følge simple retningslinjer og optræde med deres rigtige identitet.”

Har kritikere ret i, at medierne gerne vil have debat, men at I ikke vil bruge ressourcerne på det - I er jo noget sent på den med jeres tiltag?

“Det her handler om en medieudvikling, der har givet mulighed for, at debatten åbner sig. Nu er der ved at ske en normalisering og en modning, for vi kan alle se de gode sider ved debat, men vi har også fået øjnene op for, at der er nogle problemer i den.”

Kristeligt: Trafik-tab på FB-debat er ok
På Kristeligt Dagblad er brugerdebatten, ud over at trække trafik, primært en kilde til viden om, hvad læserne mener om relevante emner, fortæller internetchef Thomas Bank Møller.

“Vi bruger jævnligt vores eget site K.dk og på Facebook til at lave nyt redaktionelt indhold, hvor vi sammenskriver, hvad Kristeligt Dagblads læsere mener om et specifikt emne. Det gjorde vi en del under folketingsvalget, men også når det gælder emner som rummes inden for vores hovedfokus på tro etik og eksistens. Det kan være både værdimæssige debatter i forlængelse af etik.dk eller kirkelige emner.”

Det er for eksempel sket dækningen af DR’s flytning af Morgenandagten, som har fået læserne til tasterne og resulteret i en artikel.

“Vi har prøvet at bede om gode ideer nogle gange, men engagementet er størst, når vi spiller ud med en stærk holdningsartikel. Vores brugere er holdningsmennesker og vil gerne debattere, hvilket vi facilieterer på vores sites.”

Ifølge Thomas Bank Møller har avisen samtidig gode erfaringer med Facebook-debatten.

“Vores Facebook-side har opkvalificeret debatten, og er en af de større grupper blandt medierne. En artikel om at muslimske børn fik en børnehave til at droppe julegudstjenesten har fået 86 kommentarer. Den type emner giver god debat hos os.”

For eksempel har Kristeligt Dagblad lige så mange fans Berlingske og næsten dobbelt så mange som Jyllands-Posten.

Men så får I jo ikke trafik, hvis debatten er på Facebook?

“Nej, men så får vi en debat, hvor flere bliver involveret, for brugerne er på Facebook, og de vil gerne give deres holdning til kende der. Samtidig er det nemt for dem at sætte musen i kommentarfeltet og skrive, mens man på vores site skal logge sig ind med navn og e-mail for at debattere. Facebook-debatten genererer samtidig awareness, og en stigende andel af vores trafik kommer fra Facebook, når folk klikker sig ind på de forskellige artikellinks.”

Frem for at brugerne kun skal bidrage med deres viden til mediet, har Kristeligt Dagblad også held med den omvendte model.

“I mere end 10 år har vi haft stor succes med at få et ekspertpanel til at svare på brugernes spørgsmål om forskellige emner, særligt på kristendom.dk og religion.dk og senest også på etik.dk, som vi lancerede i maj. Det er en lidt atypisk type brugerinvolvering, som det ikke virker til, at mange andre medier beskæftiger sig med, men som altså står for ganske meget trafik hos os,” siger Thomas Bank Møller.