Af Kristoffer Gravgaard,
chefredaktør og direktør,
Nyhedsbureauet Newspaq

Den varslede og længe ventede mediestøtteomlægning er stadig undervejs. Hidtil har staten støttet medier, der har dyr papirdistribution. Støtten har inden for rammen mediehjælp været møntet papirproducenter, trykkerier og bude. Mens selve indholdet i de demokratisikrende medier ikke har udløst støtte. Det skal der nu – omsider - laves om på.

Det er næsten alle heldigvis enige om, og kulturministerens Dyremose-udvalgs arbejde munder ganske sikkert ud i en helt eller delvis platformsuafhængig støtte, med det formål at gavne indholdet frem for distributionsformen. Målet er de fleste enige om: Staten skal hjælpe vores lille sprogområde til at have høj kvalitetsjournalistik. Men det er svært at ramme plet.

Et af de forslag, der er på bordet, lyder på, at man vil støtte lønudgifterne til journalistik. På den måde skal støttekronerne gå til indhold frem for papir og distribution. Det lyder som en smuk omlægning, der kan give mere kritisk og demokratiskabende journalistik pr. støttekrone, man vil bruge.

I praksis vil det desværre betyde, at støtten vil give endnu højere løn til de journalister, som i dag gennemsnitligt har en månedsløn på mere end 37.855 kr. plus pension. En direkte støtte til lønnens størrelse vil derfor ikke give mere demokratisikrende, kritisk journalistik. Men blot give dyrere journalistik.

Stjernejournalister, der bedriver super kvalitetsjournalistik på overskudsgivende medier, skal bestemt belønnes med gode lønninger. Men hvis mediestøtten blot hæver alle støtteberettigede journalistlønninger, får vi ikke mere super kvalitetsjournalistik. Vi får blot højere omkostninger.

Hvis man ønsker flere nye demokratiske medier, vil en lønstøtte også være forkert. Nye medier har typisk lavere lønninger og vil dermed få mindre i støtte. Samtidig vil lønstøtten få niveauet til at stige, og det vil blive hårdere for nye medier at få indtægterne til at blive større end udgifterne.

En absolut mediestøtte pr. journalistiske årsværk - uanset om det er yngstemanden til startløn eller seniorredaktøren, der får sin egen vægt i guld - vil være langt bedre for staten, demokratiet og ikke mindst for journalistikken.

Dermed kommer vi tættere målet: at få mest mulig kritisk journalistik målt på både kvalitet og kvantitet pr. støttekrone.