Debatindlægget er skrevet af Michael Ejstrup (foto) - forsker i sproglig mangfoldighed - herunder dialekter - og journalistisk sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sproget i nyhedsmedierne er elitært og ekskluderende. I bedste fald vil enkelte danskere langs Øresunds østkyst kunne genkende sig selv sprogligt i de daglige nyhedsudsendelser. Mens cirka fire millioner danskere hver aften tålmodigt må vente på vejrudsigtens eller reklamepausens personligheder, før de får en chance for nogle sekunders samvær med en, der taler dansk, som de selv kender det. Det er elitært og ekskluderende.

I sidste uge kunne man så læse i Information, at Julie Fabricius mener, at mediesproget er sygt. Den konklusion vil jeg som sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gerne tilslutte mig. Der er noget om snakken, og sygdomstegnene er tydelige. Men jeg mener ikke, at diagnosen er den rigtige.

Her går det galt
At forståelsen af sætningerne bliver ødelagt, fordi de hakkes op i kraftige betoninger af enkelte ord, er ganske vist. Det fremmer i nogle sammenhænge forståelsen; mens samme betoning andre gange er møgirriterende. Det energiske look og de tydelige tegn på, at alle værterne har været gennem en sprogmaskine springer både i øjnene og i ørerne. Og der er lige netop her, at det går galt.

Dansk talesprog er mangfoldigt, og vi taler alle forskelligt. Dem fra Ringkøbing og dem fra Rønne er ikke enige om, hvad alting hedder, og hvordan man bedst forklarer dagens begivenheder. Sådan er det, og sådan har det altid været. I meget længere tid end vi har haft værter til at forklare os, hvordan verden og livet er. Sammen med værterne fik vi et elitært og ensrettet sprog. Med den begrundelse, at vi ellers ikke forstår, hvad de siger. Ikke desto mindre har vores norske naboer valgt den stik modsatte model og bestemt sig for, at alle nordmænds forskellige talesprog skal have en ordentlig plads i nyhederne. Og det går helt fint for dem.

Lad os få sproglig mangfoldighed
Jeg er overbevist om, at danskernes syge mediesprog vil få nyt liv og ny glød, hvis vi lader mangfoldigheden få plads i medierne. Lad drengene fra Nørrebro, pigerne fra Fyn, damerne fra Rønne og mændene fra Mandø få lov til at tale, som de gør det, når de er glade og fri; så skal vi bare se, hvad der sker. Livet kommer både ind i studiet og ud gennem skærmen. Mangfoldigheden får plads, og stemmerne får rum. Det vil være et løft til demokratiet, og Udkantsdanmark vil få mulighed for selv at komme til orde hver dag. Og ikke kun når Østdanmark ønsker det. Se til, om det ikke kan være medicinen, som på en mirakuløs måde kurerer et sygt mediesprog. Helt gratis.