Dagbladene er basis for mediernes nyhedsproduktion. De skal i de kommende år træffe en række valg, der kan blive afgørende for deres overlevelse - og dermed for den samlede nyhedsproduktion. Men der trædes i vande, og det kan undre, når kvælningsdøden truer. Her er eksempler på valg, der skal træffes:

1. Broadsheet eller tabloid
Det burde ikke være et reelt dilemma, for broadsheet-formatet er skabt til mænds lange arme og opfundet dengang aviser blev skrevet af mænd, til mænd og handlede om mænds liv. Moderne læserne, herunder mænd, elsker det lille format. At ikke alle har omlagt endnu tyder på, at der fortsat er reminisenser, der skal ryddes op i.

2. Niche eller omnibus
Valget burde være truffet for længst. Omnibusavisen er død, uanset hvor meget Jørn Mikkelsen (JP) hævder det modsatte. Nichen kan være en interessegruppe, en aldersgruppe, et lokalsamfund, et politisk segment, men fokuserede medier er - desværre - et must for overlevelse. Til gengæld skal dagbladene forstå at knytte sig op på de sociale medier. Dels for at finde de gode historier, dels for at komme i kontakt med nye læsere.

3. Skal annoncesælgerne sidde med i redaktionslokalet
Det er et klart valg eller fravalg, som nogle allerede har truffet, og bannerføreren er Arne Ullum, tidligere B.T., nu Søndagsavisen. At lade annoncesælgerne sidde med i redaktionslokalet er et helt legitimt valg, muligvis nødvendigt for overlevelse hos nogle, men som læser skal man gøre sig klart, hvad der ligger til grund for prioriteringen af det indhold, der serveres. En varedeklaration i kolofonen ville være et smukt træk.

4. Skal journalisterne være håndværkere eller akademikere
Godt håndværk er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for god journalistik. Journalistuddannelserne trænger til endnu et løft. De er stock-in-the-middle i den forstand, at de aktuelt både forsømmer det helt grundlæggende i håndværket - at kunne formidle i et korrekt og levende sprog - og at give de kommende journalister akademiske kompetencer med i bagagen, så journalistikken i højere grad bliver videnbaseret. Branchen bør stille krav om bedre og længere uddannelse.

5. Skal journalisterne være journalister eller skribenter?
De landsdækkende aviser er med stormskridt ved at omlægge fra uafhængig journalistik til værdibåren journalistik. Det vrimler med værdiladede klummer og analyser, ofte produceret af avisernes egne journalister, læs bare Jyllands-Posten og Politiken. I andre aviser kommer det værdibårne til udtryk ved at journalisterne kommer med egne vurderinger i reportagen, læs f.eks. Weekendavisen eller Information. Det gør ofte aviserne mere levende og læseværdige, men igen - som læser skal man være opmærksom på, hvad der serveres.

6. Skal distriktsaviserne være de lokale dagblades joker?
Lokalaviserne har det rigtig svært, for de presses fra to sider. De store, ikke-lokale historier dækkes bedre af de landsdækkende aviser, og de helt lokale historier dækkes aldeles glimrende af distriktsaviserne, der tjener gode penge. Ejerne er ofte de samme. Så hvorfor ikke udvikle forretningsmodellen, så lokalavisen kun udkommer de dage, hvor distriktsavisen ikke er på gaden? Tab af annonceindtægter er ikke et argument, der holder på sigt.

7. Skal dagbladsbranchen fortsat konsolideres?
De store mediehuse ser uden tvivl gerne en yderligere konsolidering blandt dagbladene, hvilket vil sige, at de vil sluge dem. Det får vi næppe bedre lokaljournalistik af, og nyhedsproduktionens basis eroderer derfor yderligere.

Dagbladene bliver nødt til at træffe de svære valg, og det skal gå stærkt. Hvo intet vover intet vinder! For taber dagbladsbranchen fortsat i samme høje tempo som det aktuelle bliver alle, der holder af nyheder, tabere.