På et netop overstået public service seminar på Filmskolen debatterede branchen heftigt, hvad public service egentligt er for noget. Og hvordan man definerer det. Public Service betyder i ordets egentlige betydning ”I folkets tjeneste” – men hvad tjener folket i dag?

Jeg vil tillade mig – helt for egen regning – at komme med en definition. Public service er en vægtning af tre faktorer:

Den første er et højt seertal: At skabe fællesskab omkring vigtige forhold er i folkets tjeneste i den mere og mere fragmenterede verden, vi lever i.
Det næste er at programmet har betydning for seerne. Bliver de klogere? Har det direkte handlingsanvisende relevans for deres eget liv? Kan de blive hjulpet eller inspireret af det? Bliver de klædt bedre på?
Den tredje er programmets betydning for samfundet og det politiske system. Rejser det problemstillinger, der skal gøres noget ved? Vil det betyde noget for lovgivningen eller udøvningen af den? Sker der ændringer i samfundet?

Skolen som case
TV-serien "Skolen – i verdensklasse på 100 dage", som vi (Blu, red.) producerede i efteråret, er et godt case-studie. Det var en serie, der var meget store forventninger lige fra start. Serien var også en af de første, der fik tilskud fra DFI’s nye Public Service Pulje. Forsøget på at flytte en danske bundskole op i verdensklasse lykkedes så godt, at skolen flyttede sig fra noget nær en plads 1200 – til top 100.

Men seertallene kom ikke op i top10 og indfriede ikke forventningerne. Nogen har af den grund endda dristiget sig til at skrive den på en bruttoliste over årets tv-fiaskoer i forbindelse med den kommende TV-Festival. Men hvis man sammenholder programmets seertal med dets betydning, var det en uomtvistelig succes. Og hvorfor nu det?
For det første var seertallene pæne. Serien var det mest sete program i sit slot i 7 ud af de 8 programmer på alle kanaler og nåede samlet set en 12-rating, tæt på TV 2´s mål på 13. Men ud over seertallene kunne vi måle "Skolens" betydning på de andre områder.

I en undersøgelse af effekten har seerne vurderet serien rigtigt højt. De talte også om den med deres omgivelser. På det parameter, som kaldes "talkability", svarer 73% at de har talt med deres omgivelser om programmerne. Også på parametre som "samfundsansvarlighed", "involvering" og "originalitet" vurderer seerne "Skolen" højere end gennemsnittet af TV 2-programmer og at det styrker TV 2´s brand.

21.000 seere gik i snit ind på hjemmesiden efter hvert program – og over 80.000 danskere var inde på hjemmesidens test-site, hvor de kunne teste deres egne børns læringsstile.

Ser vi på betydningen i den virkelige verden har "Skolen" også sat nogle direkte spor: f.eks. skal henved 5000 ansatte på skole- og børneområdet i Århus uddannes inden for systemet 'Læringsstile', Langeland bygger en hel skole efter samme principper, og Undervisningsministeriet har nedsat en task-force. Selv Arbejdernes Landsbank udbyder forældre-børn seminarer i Læringsstile for deres kunder.

Ved at måle og inddrage programmers betydning, tror jeg, at vi får en bedre vurdering af, om et program er en public service succes eller ej.