Klumme

Er AI – kunstig intelligens – en trussel eller en velsignelse for medierne? Når jeg hører folk i branchen, får jeg indtryk af, at folk på den ene side er bekymrede, men på den anden side for alt i verden ikke vil beskyldes for maskinstormeri. Og derfor står debatten underligt stille.

Den debat, vi dog har, handler udelukkende om ophavsret. I december udsendte kulturministeren et udkast til ændring af ophavsretsloven, som skal gøre det lidt nemmere at aftaledække AI-algoritmers netskrabning – det man kalder generativ AI – og hvad vigtigere er, besluttede han også at nedsætte en ekspertgruppe. 

Formanden for JP/Politikens Hus talte om det samme, da han bebudede en ny strategi:

”{M]it skrækscenarie [er], at der er nogle virksomheder, som er bygget på den digitale forståelse og udvikling, der vil kunne stjæle indholdet og distribuere det med alt fra audio til video osv.”, sagde han til MediaWatch.

Det er da bestemt også et skrækscenarie: AI-algoritmer der stjæler stumper alle vegne og sætter dem sammen til nye tekster, billeder og videoer. 

Men er tyveriet virkelig det værste? Hvad med faktatjek? Hvordan skal man kunne faktatjekke en artikel, der består af stumper stjålet på nettet?

Her er, hvad ChatGPT synes

Jeg spurgte ChatGPT. Ja, lad mig bare tilstå: Jeg bad simpelthen ChatGPT skrive en klumme på 500 ord om farerne ved AI for medierne.

Det var en svær opgave for ChatGPT; de to første gange brød den ned undervejs og skrev underlige fejlmeddelelser – sjovt nok begge gange midt i en forklaring om den enorme magtkoncentration, AI kan betyde. 

Tredje gang lykkedes det, men teksten var med sit tørre træsprog ubrugelig. Jeg måtte kassere den – MediaWatch læsere fortjener noget andet end de gennemsnitsord, AI kan skrive.

Jeg har i stedet pillet advarslerne ud. Her er, hvad ChatGPT synes, vi skal være bekymrede for:

• Spredningen af falske nyheder og misinformation. AI-drevne algoritmer er i stand til at analysere enorme mængder data og generere indhold, der kan være næsten umuligt at skelne fra ægte journalistik. Særligt deepfake-teknologien er en trussel. Hvis man ikke længere kan skelne mellem sandhed og løgn, svækkes tilliden til medierne, og samfundsdebatten bliver lammet – mener både ChatGPT og jeg.
• AI-anbefalingsalgoritmer skaber en informationsboble omkring hver enkelt bruger. Personalisering af nyheder er jo ikke noget nyt, men koblet med AI bliver resultatet regulære informationsbobler; AI er bare så meget dygtigere til at filtrere end de gammeldags ”andre har også læst”-algoritmer.
• Magtkoncentrationen i hænderne på teknologigiganter. De virksomheder, der udvikler og ejer avancerede AI-algoritmer, får magten over informationsstrømmen og et monopol på sandheden. Det er igen noget, ChatGPT siger, og som jeg er aldeles enig i.

Og hvad kan medierne så gøre ved det? De kan beholde den menneskelige kontrol med nyhedsstrømmene, ikke kun for at faktatjekke, men også for at bryde boblerne. 

Vi får se, om der bliver råd til det, når først techgiganterne kommer rullende med deres billige udvalg af kunstprodukter, der ligner journalistik næsten til forveksling.