Lyd er det nye sort. Men hvad med forretningen bag?

Stadig flere medier lancerer podcasts for at imødekomme, at danskerne tager formatet til sig. Men hvordan skal mediers podcast-investering tjenes hjem på den korte og lange bane? Det spørgsmål bør fylde mere, lyder det fra Jesper Skeel, adm. direktør i bureauet Willmore, der giver sine bud på overvejelser, virksomhederne bør gøre sig på forkant.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Jesper Skeel, administrerende direktør hos bureauet Willmore.

Den nye rapport ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2022’” fra Roskilde Universitet viser, at vejen til fremtidens målgrupper - yngre mennesker - kan gå gennem lyd.

I hvert fald viser rapporten, at de 18-24-årige er den aldersgruppe, der lytter mest til podcasts. Samtidig er interessen for lyd også høj blandt de 25-34-årige.

Dermed er der lagt op til, at endnu flere medier og andre udgivere kaster sig ind på det hastigt voksende podcastmarked med store ambitioner om at fremtidssikre forretningen - og leve op til redaktørerklæringen på samme tid.

Men inden mikrofonerne tændes, optagelserne kommer i kassen og udsendelserne sendes ud i æteren er der brug for at kaste et forretningskritisk blik på projektet.

For er målsætningerne og forestillingerne om output i sync med det kommercielle argument for at producere lyd? Hvordan skal investeringen tjenes hjem på både den korte og lange bane?

Hvad er målet?

Hvis jeg sad i en udgivers ledelsesteam og skulle bidrage, så ville jeg være optaget af forme strategien ud fra følgende spørgsmål:

1) Hvad skal vores brugere have ud af det?

2) Hvor skal brugerne finde indholdet? Og hvor skal vi finde brugerne? Hvordan kan vi udnytte vores eksisterende kanaler - og hvordan kan vi konvertere via platforms-giganterne?

3) Er vores fokus at fastholde eksisterende brugere eller at tiltrække nye?

Med den prisme in mente ville jeg så belyse en række af de spørgsmål, som naturligt også presser sig på:

1) Skal lyd bag paywall? Og hvordan løses det teknisk?

2) Er vores brugere private eller professionelle?

3) Vil de lytte - og til hvad?

4) Vægter vi relevans eller underholdning højest på indholdssiden?

Det er min erfaring, at spørgsmålene fører til en dybere refleksion, som både taler ind i indholdet og det kommercielle potentiale.

Samtidig er meget tid vundet i eksekvering og mange kroner sparet i forgæves produktion, hvis man kan svare klart på ovenstående spørgsmål.

Ny rapport kortlægger det danske podcastmarked og indtægtskilderne

Podcastfolk ser økonomisk potentiale i bedre beskyttelse af formater

Story House Egmont jagter andre indtægtskilder efter nedlæggelse af podcastplatform

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu