For landets regional- og lokalmedier er det en længe ventet omlægning af mediestøtten, der i år er trådt i kraft.

Den nye ordning udspringer af sidste års medieaftale og betyder, at de lokale medier har fået mulighed for at gange sine redaktionelle omkostninger med faktor 1,3 i beregningsgrundlaget, ligesom det såkaldte titelloft er blevet hævet for lokale- og regionale dagblade.

Hensigten har altså været at flytte mediestøttemillioner fra de landsdækkende dagblade, som modsat de lokale af slagsen har fået sænket titelloftet med fem mio. kr., til den lokale og regionale presse.

I forrige uge kunne Slots- og Kulturstyrelsen så melde ud om den foreløbige fordeling af mediestøttemillionerne.

En rundspørge hos tre lokale- eller regionale mediekoncerner viser udpræget tilfredshed hos to, mens det for en tredje har været undervældende.

22 mio. kr. til klagesager

Et kig ned i tallene viser, at de fire lokalmediehuse, der på udgiverniveau i år har modtaget det højeste foreløbige tilskud, er JFM med 80,4 mio. kr., Sjællandske Medier med 33,3 mio. kr., Det Nordjyske Mediehus med 18,5 mio. kr. og Herning Folkeblad A/S med 7,3 mio. kr.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om foreløbige tilsagn, som er beregnet på baggrund af puljens samlede beløb fratrukket et beløb til eventuelle klagere, som får medhold.

Der er afsat 22 mio. kr. til eventuelle klager, og der er klagefrist 5. juli, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen til MediaWatch. Når Medienævnet har taget stilling til de eventuelle klager, vil tilbageværende midler bliver fordelt blandt alle, der har fået tilsagn om støtte - med mindre de har ramt det nuværende titelloft.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige noget konkret om, hvordan forskellen mellem det foreløbige tilsagn og det endelige tilskud ventes at være.

Skulle der være ubrugte midler fra Innovationspuljen, vil disse i december desuden blive fordelt som et ekstra tilskud.

De fire nævnte mediehuse modtog sidste år henholdsvis 78,2 mio. kr. til JFM, 29 mio. kr. til Sjællandske Medier, 17,5 mio. kr. til Det Nordjyske Mediehus og 6,9 mio. kr. til Herning Folkeblad A/S. 

For JFM’s vedkommende har mediet KøbenhavnLiv i år fået afslag på mediestøtte, og fraregnes mediets mediestøtte på 2,5 mio. kr. lød koncernens tildeling sidste år på 75,6 mio. kr.

Hjælper Sjællandske med brobygning

For Sjællandske Medier er der glæde over udsigten til en noget større pose penge i år end sidste år. Koncernen udgiver de fire regionale dagblade Sjællandske, Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis og Nordvestnyt.

”Det er som forventet, og vi er meget tilfredse. Det hjælper os med at brobygge i forhold til den transformation, vi er i gang med,” siger Jens Nicolaisen.

Sammenligner man med sidste års foreløbige tilskud, ligger dette års støttetilsagn omkring otte mio. kr. højere, fortæller Jens Nicolaisen. Og pengene falder på et tørt sted i en tid, hvor Sjællandske Medier i lig med andre danske nyhedsmedieudgivere har oplevet et fald i salget af printannoncer.

”Vi har været udfordret på omsætningssiden og har tilpasset vores omkostninger. Det her gør, at vi kan lave mere journalistik, end vi kunne, hvis vi ikke havde fået det,” siger han.

”Står ikke mål med gener og problemer”

Samme tilfredshed finder man ikke helt hos Bornholms Tidende. Her er det foreløbige tilsagn om mediestøtte på 4,1 mio. kr. lidt lavere, end mediehuset havde forventet, fortæller adm. direktør og ansv. chefredaktør Kristoffer Gravgaard.

Og tallet, der er lidt over 0,2 mio. højere i år end sidste års endelige tilskud, synes ekstra småt, når man tænker på den armlægning, der har været om mediestøtten, og den efterfølgende EU-henvendelse fra en række nationale mediehuse, som ifølge Kristoffer Gravgaard udløste en intern konflikt i mediebranchen.

”Det er små beløb relativt set i forhold til alle de gode meninger, al den snak og alle de slagsmål, der har været for at hjælpe lokalpressen, hvor Bornholms Tidende maksimalt kan få 400.000 kroner mere i støtte i 2024 med den nye ordning. Det gør ikke en stor forskel for os,” siger Kristoffer Gravgaard.

”Tallene står ikke mål med alle de gener og problemer, der er skabt i branchen,” siger han videre.

Hvor meget mindre end ventet tilskuddet ender med at være, ved chefredaktøren endnu ikke. Derfor er det også for tidligt at sige, hvad det kan få af konsekvenser af for Bornholms Tidende.

”Vi har ingen fyringsplan på vej. Men det er et beløb, der er lavere, end vi havde forventet, og det er trist og har naturligvis konsekvenser for os, selvom det heldigvis ikke er store og afgørende beløb” siger han.

Der Nordschleswiger

Hos mediet for det tyske mindretal i Danmark Der Nordschleswiger er der også tilfredshed med udsigten til, at der kommer flere mediestøttekroner i kassen.

På baggrund af det foreløbige tilsagn forventer han, at avisen får omkring 800.000 kr. mere i endeligt tilskud i år.

”Det er vi glade for, helt bestemt. Det gør, at vi kan fortsætte ad den sti, vi betræder i forhold til digitalisering af det tyske mindre tals medie,” siger Gwyn Nissen.

Mediehuset har ”været gode til at spare” i det forgangne år, hvorfor niveauet ligger lidt lavere, end Der Nordschleswiger oprindeligt havde estimeret. Det skyldes, at støtten beregnes ud fra de redaktionelle omkostninger.

Gwyn Nissen fortalte i oktober, at mediehuset grundet den daværende politiske usikkerhed omkring implementeringen af den nye mediestøtteordning ikke havde turdet indregne mediestøtteomlægningen i budgetterne for i år.

Dengang lød vurderingen, at Der Nordshcleswiger så ud til at kunne styre uden om besparelser, hvis omlægningen trådte i kraft. Som tiden gik, så implementeringen mere sandsynlig ud, og selskabet indregnede derfor omlægningen i årets budgetter. Alligevel var mediehuset nødt til at ”holde lidt igen” på udgifterne nogle steder.

Men de ekstra penge, som mediet har i udsigt, gør altså, at Der Nordschleswiger foruden at investere i digital udvikling kan fortsætte året på det nuværende redaktionelle omkostningsniveau.

”Vi er glade for, at vi ikke skal ind og pille ting ud af budgetterne igen,” siger Gwyn Nissen.