Det var absolut ikke meningen med den seneste medieaftale at efterlade plads i loven for en avis som Berlingske til at kunne søge om supplerende støtte og dermed høste syv mio. kr. ekstra i mediestøtte i år. Derfor viser tildelingen, der er behov for at se ordningen efter i sømmene.

Det er meldingen fra medieordførerne fra Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, efter det tirsdag kom frem, at Berlingske i år hiver ekstra redaktionel produktionsstøtte i land, fordi avisen nu lever op til kriterierne for at få støtte gennem den såkaldte supplementsordning. 

Støtte under ordningen har hidtil alene gået til de mindre aviser Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information.

Faktisk er Berlingskes støttetildeling på 19,5 mio. kr. i år stik mod hensigten i den seneste medieaftale, hvor en del af mediestøtten blev omlagt for at sende flere penge til lokale og regionale medier, mens støtten til de landsdækkende dagblade blev reduceret. Titelloftet er derfor i år skåret ned fra 17,5 til 12,5 mio. kr. for de nationale medier. Medmindre de altså får støtte fra supplementsordningen.

”For at være helt ærlig, kom det bag på os. Berlingske har åbenbart fundet et smuthul, for supplementsordningen er jo ikke tiltænkt den avis. Men ved at søge den vej rundt, har Berlingske kunnet undgå det nye støtteloft. Det var bestemt ikke hensigten,” siger Jan E. Jørgensen.

Tilsvarende lyder det fra Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, at det ”aldrig var meningen, at et økonomisk stærkt mediehus skulle have tilskud af supplementsordningen”.

”Jeg er meget overrasket over, at Berlingske kan få sig selv til at søge støtte fra puljen”.

Hensigten med ordningen er at sikre, at små landsdækkende aviser med ”lille økonomi” kan klare sig, påpeger Morgen Jensen.

Både Mogens Jensen og Jan E. Jørgensen understreger dog, at Berlingske selvfølgelig ikke har gjort noget juridisk forkert i sagen, men har set et hul i loven, mediepolitikerne ikke var opmærksomme på.

”De har ikke gjort noget ulovligt. De har udnyttet et smuthul, som vi helt ærligt ikke havde set. Det må vi tage bestik af og finde ud af, hvad vi så gør,” siger Jan E. Jørgensen.

Kritisk over for ordning

Zenia Stampe (RV) er først og fremmest overrasket over, at Berlingskes printoplag er røget under 40.000 styk, som er blandt kriterierne for at få del i supplementsordningen. Hun påpeger, hun længe har været kritisk over for ordningen og har været lydhør over for flere mediers kritik af, at den er konkurrenceforvridende.

”Men vi kunne ikke lande et kompromis sidst med medieaftalen, derfor blev ordningen forlænget med en mindre reduktion løbende, og der er enighed om, det er blandt de ting, som det kommende udvalg (der nedsættes politisk og skal gennemgå den nuværende mediestøttemodel og foreslå en ny ordning, red.) skal se på,” siger kulturordføreren.

”Der er ikke tvivl om, at ordningen er omdiskuteret og nok også udsigt til, at den bliver ændret.”

Det står i loven om redaktionel produktionsstøtte, at en avis kan søge om supplerende støtte, når en række særlige betingelser er opfyldt – udover de almindelige krav der er til medier, der vil have støtte fra hovedordningen. 

Et af de krav er, at printoplaget skal være under 40.000 eksemplarer per udgivelse. Det indfrier Berlingske nu. Avisen har dog ifølge egen opgørelse over 100.000 abonnenter på tværs af printavisen og digital adgang, og er altså ikke i bekneb kundemæssigt.

Med mindre ændringer i detaljerne, har supplementsordningen i sin nuværende form været tilgængelig i mere end et årti. Men det har altså indtil nu udelukkende været Information og Kristeligt Dagblad, der har modtaget midler under den, og der er ikke tvivl om, at ordningen alene har været tiltænkt de to mindre aviser.

Vil have hul lukket

Ikke desto mindre lever Berlingske nu op til de udformede betingelser for at være berettiget til særstøtten. I takt med at printoplaget hos flere aviser falder nu og de kommende år, er det ikke utænkeligt, at flere af de øvrige landsdækkende aviser er i samme situation snart, anerkender Jan E. Jørgensen.

”Det kan man sagtens forestille sig. Vi bliver fanget lidt af den teknologiske udvikling, og at støtteordningernes udformning ikke er fulgt med. Vi har prøvet at imødekomme det ved at udvide mulighederne for at få støtte, selvom man ikke er et printmedie. Men bagsiden af medaljen ser vi nu ved, at Berlingske har kunnet benytte sig af hullet, der er opstået,” siger Jan E. Jørgensen.

Hvordan man fra politisk hold vil lukke hullet, er der endnu ikke en løsning klar til.

”Det er så nyt, vi ikke har en løsning parat. Men vi skal drøfte det på næste møde i regeringens ordførerkreds med ministeren, hvor vi må få drøftet, hvad vi kan gøre fremadrettet,” siger Venstre-ordføreren.

Zenia Stampe ønsker ikke at referere fra samtaler eller forhandlinger i forligskredsen bag medieaftalen, men hun anerkender, at nyheden har vakt opsigt blandt flere politikere.

”Havde vi vidst, det her kunne ske, havde vi sørget for at lave lovgivningsmæssige værn mod det. For det var aldrig meningen.”

MediaWatch har forsøgt at få kommentarer fra flere af de øvrige kultur- og medieordfører i og uden for regeringen, men det har for nuværende ikke været muligt.

Pengene skulle gå til andre

Den største ærgrelse hos medieordførerne er, at der bliver færre støttekroner at fordele til medierne, der har søgt redaktionel produktionsstøtte i 2024. 

Den samlede pulje af støttekroner under den redaktionelle produktionsstøtte, der rummer både hoved- og supplementsordningen, har et loft. Og eftersom Berlingske får syv mio. kr. mere end tiltænkt ifølge medieordførerne, så er der syv mio. kr. mindre at dele ud af de resten af de i alt 74 mediestøttemodtagere i år.

”De har fået nogle penge, som vi fra politisk side havde regnet med skulle gå til nogen andre,” siger Jan E. Jørgensen.

Zenia Stampe kalder det på den baggrund ”ukollegialt”, mens Mogens Jensen kalder det ”usolidarisk og usympatisk”, af Berlingske Media at have søgt den supplerende støtte, eftersom medieselskabet ved, at hovedformålet med at omfordele mediestøtten med medieaftalen i 2023 var at sende færre penge til de store dagblade og flere til de økonomisk pressede lokale og regionale medier.

”Det udhuler Berlingske nu ved at trække flere penge ud af supplementsordningen. Jeg vil tillade mig at kalde det er umoralsk at bruge en ordning, som ikke var tiltænkt dem vel vidende, at den ikke var til dem. Det er ukollegialt af dem, fordi de andre medier nu får mindre,” siger Zenia Stampe.

Berlingske har vel ret til at søge støtte på samme betingelser som alle andre?

”Det er ikke ulovligt, det er bare umoralsk. Det viser bare, at Berlingske er et borgerligt medie, men forretningen bagved er kommercielt foretagende. Fair nok, så ved vi det,” siger Zenia Stampe.

MediaWatch har forelagt topchef i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, kritikken. I en skriftlig kommentar lyder det:

”Jeg er tilhænger af lighed for loven, hvilket jeg også tror og håber, at de fleste politikere er enige i. Vi har gentagne gange advaret imod en kompliceret ordning for mediestøtte, hvor de forskellige partier ønsker at tilgodese bestemte medier. Det er gammeldags og uholdbart, når udviklingen går så stærkt, som den gør. Hvis politikerne ønsker et mangfoldigt medieudbud i Danmark, skal de arbejde for de klassiske principper om armslængde og objektive kriterier,” skriver Anders Krab-Johansen.

Tager tid at ændre

Adspurgt om ikke det er op til politikerne selv at ændre vilkårene, der søges støtte efter, således at der kun kan søges støtte på betingelser, politikerne mener er fair, lyder det fra Mogens Jensen, at det jo er korrekt.

”Det er ganske rigtigt. Nu må vi overveje, hvilke muligheder vi har. Skal der ændres på mediestøtteloven, er det en ganske lang proces. Og spørgsmålet er, om der vil kunne nås at ændres noget, endnu et udvalg er kommet med sit bud på et nyt mediestøttesystem, som vi gerne skal have med i næste medieforlig (i 2027, red.).”

Udvalget, der blev stillet i udsigt med medieaftalen i juni 2023, skal udpeges af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Det er endnu ikke nedsat, og arbejdet med et bud på en ny fremtidssikret mediestøtteordning er derfor heller ikke indledt. Ministeren har tidligere på ugen afvist at konkretisere, hvornår han forventer, at udvalget bliver nedsat. 

Ifølge MediaWatchs oplysninger arbejdes der dog hen mod at kunne offentliggøre det umiddelbart på den anden side af sommerferien.

”Uanset hvad vil de ændringer, som bliver foreslået af et medieudvalg, først blive implementeret, når et nyt medieforlig skal træde i kraft i 2027. Medmindre forligskredsen bag den nuværende aftale bliver enige om at gøre noget hurtigt.”

”Vi er ved at undersøge, hvad der er af muligheder. Er det muligt inden for en relativt kort tidsperiode at lave om på reglerne, så Berlingske og andre store mediespillere ikke kan få del i supplementsordningen, så vil jeg hellere end gerne være del af det,” siger Mogens Jensen.