Selvom den danske producentbranche i årevis har arbejdet for at få indført en produktionsrabatordning, er der samtidig en bekymring hos producenter for, at en forkert model kan gøre større skade end gavn.

I februar blev det offentliggjort, at filmbranchen sammen med erhvervsorganisationer havde dannet en alliance, der arbejder for indførelsen af en dansk produktionsrabat, som skal kunne tiltrække udenlandske produktioner.

Danmark er blandt ganske få lande, som ikke har en produktionsrabat til refusion af en del af udgifterne til udenlandske produktioner.

Helt konkret har alliancen foreslået som en treårig forsøgsordning at anvende 150 mio. offentlige kroner årligt til formålet. Produktionsrabatten vil være en refusion af 25 pct. af de udgifter, som den udenlandske produktion har i Danmark.

Men producenter advarer om, at en indførelse af den længe efterlyste produktionsrabatordning skal ske med omtanke, hvis ikke det skal gøre skade.

En tiltrækning af udenlandske produktioner vil styrke efterspørgsel på danske filmarbejdere bredt over faggrupperne og på den begrænsede produktionskapacitet, hvilket vil føre til øget løn- og prispres. De øgede produktionsomkostninger risikerer direkte at forringe vilkårene for dansk indholdsproduktion og vil i værste fald medføre mindre eller ringere indholdsproduktion.

“Der er både udfordringer og store muligheder. Som udgangspunkt er produktionsrabat helt klart en god ide,” siger direktør Regner Grasten fra Regner Grasten Film.

Han flager dog samtidig risikoen for, at en produktionsrabat vil suge arbejdskraft ud af branchen og skabe fornyet mangel på hænder til at lave danske film.

“Det var det, vi oplevede under det, jeg kalder streaming gold rush, den største boble i nyere tid siden IT-boblen. Det var håbløst at lave film i Danmark. Alt steg jo, og det vil ikke komme til at hænge sammen,” siger Regner Grasten.

Også danske producenter bør få del

Derfor advarer han imod en model, hvor det kun er udenlandske produktioner, som kan modtage produktionsrabatterne. For ham er det et ufravigeligt krav, at en produktionsrabatordning ikke kun støtter udenlandske produktioner, men også dansk filmkultur.

“Jeg er klart imod, hvis ikke der er en effekt for dansk film. Jeg vil være bekymret for, at det ender med at streamingpiraterne kommer og hiver kassen fra os. De vil opsuge filmarbejderne, så vi ikke kan lave vores danske film, og så bliver vi nødt til at rykke til udlandet for at lave dem der. Det vil jo være helt latterligt,” siger Regner Grasten, der mener, at en sådan model vil medføre færre danske film til skade for filmkulturen og for de danske biografer.

Filmmanden Peter Aalbæk Jensen, der bl.a. er medstifter af filmselskabet Zentropa, deler bekymringerne for, at lønninger og produktionsomkostninger igen går i vejret.

“Vi skal undgå, at skatte- og produktionsrabatter hæver lønniveauerne, som man har set nogle steder, hvor der er indført en meget lukrativ skatteaftale. Så løfter alle lønnen med 20 pct. Skal der laves en skatterabat, skal der bygges ind i den, at der slås hårdt ned på enhver form for løn- og prisglidning,” siger han.

Peter Aalbæk Jensen forestiller sig, at man kan modvirke stigende lønniveauer ved fx at låse støtten fast til den overenskomstmæssige ramme, så man kun kan få støtte til den del. Hvis nogen vil have løn ud over den ramme, kan man ikke få skatterabat til dét.

“Lad mig ikke påstå, at det er noget, jeg har gennemtænkt, men det vil være sundt, for som jeg minder mig selv og kollegerne om, så er det jo skattepenge. Der er ligesom også en moralsk grænse for, hvad vi kan betale filmmedarbejdere og lade sosu’erne betale. Vi har en folkelig opbakning, som vi lever højt af og har gjort det i mange år. Den skulle gerne bibeholdes,” siger Peter Aalbæk Jensen.

Som at skyde sig i begge fødder

Hos Producentforeningen, som er en del af alliancen bag forslaget, er man fuldt opmærksom på, at indførelse af en produktionsrabatordning har faremomenter i sig såsom et marked, der igen kan blive overophedet.

“Det er bestemt et issue, vi er opmærksomme på, og det er der ingen af vores medlemmer, der er interesseret i. Det vil være at skyde os selv i begge fødder, og det er noget, vi er opmærksomme på, så derfor har vi også et arbejde med kapacitetsopbygning for at undgå den situation,” siger Jørgen Ramskov, Producentforeningens direktør.

Han understreger, at branchen ikke er interesseret i et opskruet marked.

“Der har været en lang periode, hvor der har været mangel på arbejdskraft og kapacitet over nogle år med enorm efterspørgsel på dansk indhold fra både danske og internationale kunder. Nu er vi så nede i en bølgedal. Men hvordan håndteres det? Det er derfor, man skal indfase den og lave en treårig forsøgsordning,” siger Jørgen Ramskov.

Skal tiltrække udenlandske produktioner

For ham handler indførelsen af en produktionsrabatordning både om at tiltrække udenlandske produktioner og samtidig trække produktioner hjem til Danmark, som i dag lægges i udlandet, og han fremhæver Netflix, som også opererer i Sverige og Norge, der begge har produktionsrabatter.

“Når Netflix skal beslutte om de skal lave en sæson tre af en dansk serie, så kigger de selvfølgelig på finansiering og produktionsrabatter. Det kalder jeg hjemtagning. For hvis de får en produktionsrabat i Danmark og ser, at det godt kan lade sig gøre at finansiere det i Danmark, så går de med Danmark,” siger Jørgen Ramskov.

Ifølge Jørgen Ramskov går alliancens forslag ud på at tiltrække produktioner til Danmark, som ellers ikke bliver lavet her, og han understreger, at der er tale om en erhvervsstøtteordning - ikke en kulturstøtteordning, som støtter produktioner, der allerede støttes. Og derfor er det ikke tanken, at danske film, der allerede er støttet med filmstøttemidler, skal have del i den nye ordning.

“For at sige det ligeud, skal vi også passe på, at vi ikke får lavet en ordning, hvor man først får støtte fra DFI til at producere en film i Valby og bagefter får støtte til denne film for at blive i Valby. Det er en form for dobbeltstøtte,” siger Jørgen Ramskov.

Han nævner konkret tv-serien, der er baseret på Peter Høeghs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, hvor Danmark blev fravalgt som produktionsland af et tysk producentselskab til fordel for Letland, Litauen og Island på grund af produktionsrabatter.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark mister beskæftigelse og omsætning, fordi vi notorisk kan se, at produktioner vælger Danmark fra. Vi taber dokumenterbart indtægter i dag på ikke at have produktionsrabat,” siger Jørgen Ramskov.

Vil også have dansk rabat

Regner Grasten ønsker imidlertid at sikre en model, som også understøtter dansk filmkultur.

“Jeg mener ikke, at en ren erhvervsstøtte vil have nogen virkning på den lange bane, fordi priserne vil komme til at stige. Det vil få en negativ effekt, det er jeg helt overbevist om,” siger Regner Grasten.

Han mener, det vil skabe større samfundsmæssig værdi at give produktionsrabatter til danske filmproduktioner, fordi disse også skaber høj omsætning ude i biograferne, hvilket vil styrke lokalmiljøerne.

“Det vil give familierne lyst til at blive boende i de mindre lokalsamfund, som vil være en udvikling, der er meget vigtig for at styrke kulturen i Danmark. Jeg lavede engang et regnestykke på Hvidstengruppen, som solgte 700.000 billetter. I princippet betalte vi støtten tilbage fem gange direkte og afledte effekter i biograferne, moms, slik, - det har langt større værdi, end at der kommer en produktion ind fra udlandet og skal bo på et hotel i København,” siger Regner Grasten. MediaWatch har dog ikke haft mulighed for at efterprøve regnestykket.

Brancheorganisationen Danske Biografer har valgt at tilslutte sig alliancen og står derfor bag forslaget om indførelse af produktionsrabatter i Danmark. Det sker ifølge direktør Michael Valentin, fordi der er brug for at få gang i hjulene igen og for at modvirke, at mange erfarne folk forlader branchen på grund af manglende arbejde.

“Vi håber og tror på, at midlerne i medie- og filmaftalen, som går til danske produktioner, med fordel kan suppleres af produktionsrabatter til udenlandske film. Det kan tilsammen bidrage til, at vi kan holde på de mange gode folk og deres uvurderlige kompetencer, så Danmark igen bliver et attraktivt filmproduktionsland, som i den grad kommer os alle til gavn. Også de danske biografer og vores publikum,” siger Michael Valentin.