Politiet på vej med flere sigtelser i Se og Hør-sagen

Politiet kommer til at rejse flere sigtelser i sagen om Se og Hørs ulovlige overvågning af kendte personers kreditkorttransaktioner, skriver BT.

Indtil nu er det kun en 45-årig it-specialist, Se og Hørs såkaldte tys-tys-kilde, som er sigtet i Se og Hør-sagen. Men flere sigtelser og afhøringer er på vej, lyder det fra politiet, skriver BT.

"Vi fortsætter med afhøringer, og der er ingen tvivl om, at der bliver rejst flere sigtelser i den her sag. Nogle afhøres som vidner, nogle med sigtedes rettigheder og andre som sigtede, som det skete med tys-tys-kilden. Derudover fortsætter vi med it-undersøgelser og bevis-sikringer," siger siger efterforskningsleder Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi til BT.

Mandag blev den tidligere nyhedschef på Se og Hør Lise Bondesen afhørt, men uden at politiet rejste sigtelser. Dagen efter var det den 45-årige it-specialists tur til at blive afhørt. Han blev sigtet for både ’freds- og ærekrænkelser’ og såkaldte ’formueforbrydelser’.

Politiet har desuden udvidet perioden, hvor tys-tys-kilden lækkede oplysninger til Se og Hør, til også at omfatte 2007. Indtil nu har perioden gået fra 2008 til 2012.

Qvortrup vil erklære sig uskyldig

Se og Hør-kilde sigtet af politiet 

Justitsminister skal redegøre for Se og Hør-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu