Presseansvarlig i landbrugsselskab skifter til ejendomsbranchen

Med udsigt til DLG's flytning til Fredericia sagde andelskoncernens presseansvarlige sit job op og skifter nu til ejendomsmæglerselskabet EDC Erhverv.
Foto: PR / DLG
Foto: PR / DLG

Efter knap syv år i grovvareselskab DLG, som er ejet af de danske landmænd, skifter Jesper Heinrichs til ejendomsmæglerselskabet EDC Erhverv Poul Erik Bech, hvor han skal være presse- og kommunikationsmanager.

Det skriver han i en opdatering på Linkedin.

"Det blev til næsten syv år i DLG med masser af søde og dygtige kolleger og et hav af spændende opgaver og udfordringer. Tak for supergodt samarbejde og alt det bedste i fremtiden i Fredericia."

Netop DLG's forestående flytning fra København til Fredericia har fået flere ansatte i koncernen til at opsige sine stillinger. Det gælder blandt andet koncerndirektør for økonomi Christina Nielsen, der ikke flytter med af familiære årsager.

Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie AgriWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu