Moskva blokerer adgangen til dusinvis af netmedier

Både russiske og udenlandske medier er ramt af blokering fra medietilsynet Roskomnadzor.
En person i færd med at hegne det russiske statshovedsæde, Kremlin, i Moskva ind. | Foto: AFP/Ritzau Scanpix
En person i færd med at hegne det russiske statshovedsæde, Kremlin, i Moskva ind. | Foto: AFP/Ritzau Scanpix
af ritzau

Det russiske medietilsyn, Roskomnadzor, har blokeret adgangen til dusinvis af netmedier. Det drejer sig både om russiske og udenlandske medier.

Blandt de ramte medier er den prisbelønnede britiske undersøgende organisation Bellingcat, en russisksproget israelsk hjemmeside og regionale hjemmesider som Permdaily.ru. Alle er nu opført som blokeret af Roskomnadzor.

Russiske myndigheder har slået hårdt ned på medier, siden præsident Vladimir Putin gav ordre til en invasion af Ukraine for snart tre uger siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår