Youtube blokerer for statsstøttede russiske medier

Youtube vil indføre blokeringer over for kanaler, der er forbundet med russiske statsmedier.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

Youtube vil blokere for adgangen til kanaler, som er forbundet med statsfinansierede russiske medier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Blokeringen vil gælde over hele verden.

Ifølge Reuters henviser Youtube til en politik, der spærrer for indhold, som benægter eller bagatelliserer veldokumenterede, voldelige begivenheder, i deres udtalelse.

Youtube har allerede blokeret for adgangen til de statsstøttede medier Russia Today og Sputnik i Europa.

Det fremgår ikke, hvor mange kanaler, der vil blive ramt af den nye blokering.

Ifølge det amerikanske medie The Verge har Youtube allerede fjernet muligheden for at tjene penge på reklamer på videoer fra kanaler, der er forbundet til de russiske statsstøttede medier.

Det gjorde firmaet i slutningen af februar.

Ifølge The Verge vil blokeringen gælde med det samme. Men det kan dog være muligt at tilgå videoer lidt endnu, da det tager tid for Youtube at blokere dem.

Tre ansatte hos Google fortæller til Reuters, at der har været et internt pres fra ansatte hos Google til at gribe ind over for de russiske kanaler.

Googles moderselskab Alphabet ejer Youtube.

Ifølge de tre ansatte hos Google, skulle andre ansatte have anklaget de russiske kanaler for at sprede falske informationer omkring krigen i Ukraine.

Youtube er den største platform for at se videoer på nettet.

Flere andre hjemmesider har allerede blokeret for indhold fra russiske statsfinansierede medier.

Rusland har svaret igen ved at blokere for eller begrænse adgangen til sociale medier som Twitter og Facebook. Russere får også begrænset adgang til Instagram fra den 14. marts.

"Det bliver lidt som striptease i mørke – så kan det hele være lige meget"

Briefing: Ugen i mediebranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu