Twitter vil ikke tillade præsidentkandidater at pippe om sejr
I stedet vil Twitter vente på meldinger fra officielle valgembedsmænd eller fra mindst to af de større uafhængige medier, før en vinder kan erklæres via mediet.
![Foto: THOMAS WHITE/REUTERS/Ritzau Scanpix](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12530984.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7d11srhfh121e431smon.jpg)
AF RITZAU FINANS
Denne uge er særdeles begivenhedsrig i USA, hvor tirsdagens præsidentvalg er det største højdepunkt i kalenderen.
Og forberedelserne er alle steder i fuld gang - også hos det sociale medie Twitter, som i forbindelse med valget har opdateret sine retningslinjer.
Det betyder, at de to præsidentkandidater, Demokraternes Joe Biden, og den nuværende præsident, Republikanernes Donald Trump, ikke får lov til selv at erklære en eventuel sejr ved valget via Twitter.