Jysk Fynske Medier og JP/Politikens Hus afprøver nyt territorium i den digitale sfære. De to mediehuse fortalte i sidste uge til MediaWatch, at de for nogle af deres udgivelser vil bygge en betalingsmur for brugere, der siger nej til cookies.

Cookies er blevet et hedt emne den seneste tid. En vejledning, Datatilsynet udstak i foråret, har ført til ny praksis hos medier, som i løbet af sommeren har udrullet nye bokse, hvor brugere kan give deres samtykke eller lade være til, at de må blive tracket af cookies.

Cookies bliver også brugt til at målrette annoncer til brugerne. Og hvis brugerne siger nej tak, bliver det mere vanskeligt at sælge annonceplads. Det er den kattepine, som Jysk Fynske Medier og JP/Politikens Hus forsøger at komme ud af ved at kræve betaling fra brugere, der siger nej tak til cookies.

Datatilsynet oplyser, at det ikke har taget konkret stilling til den metode, som medierne tager i brug, og derfor ikke kan udtale sig specifikt om den. Men tilsynet vil gerne udlægge cookievejledningen på det generelle plan.

"Vi har en tilgang, som læner sig op ad den tilgang, som European Data Protection Board også har anlagt i sin vejledning fra foråret. Og tilgangen, når man bruger teknologier, som blokerer indhold for brugeren og gør det betinget af et samtykke, er, at fire betingelser skal være opfyldt for, at et samtykke er gyldigt. Det skal være frivilligt, informeret, specifikt og udtryk for en utvetydig viljestilkendegivelse," siger Nikolaj Niss Rohde, der er fuldmægtig i Datatilsynet og bl.a. arbejder med cookies.

Valget skal være reelt frivilligt

Datatilsynet kan tage sager op af bl.a. egen drift, eller hvis det modtager klager. Tilsynet oplyser, at der ikke er truffet beslutning om, hvorvidt mediernes praksis skal behandles formelt.

Nikolaj Niss Rohde udtaler sig som nævnt ikke om den specifikke praksis, men han peger bl.a. på kravet om frivillighed i samtykket til cookies som en potentiel joker.

"Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, for det har vi ikke haft mulighed for. Men generelt baseret på de fire nævnte betingelser vil det normalt ikke være i overensstemmelse med kravet om frivillighed, hvis man som bruger ikke har et reelt frivilligt valg til, hvad man giver et samtykke til, hvis man bliver udelukket fra at tilgå indhold. Der kan selvfølgelig være andre hensyn at tage, men det er udgangspunktet," siger han.

"Man skal kigge på, om der er tale om et reelt frit valg. Det er spørgsmålet. Hvis man som bruger bliver stillet dårligere ved ikke at give samtykke, kan man stille spørgsmålet, om der er afgivet et frivilligt samtykke."

Modsatrettede interesser

Hvis den problemstilling, som medierne står i, er en vægtskål, så er loddet på den ene side beskyttelsen af brugernes rettigheder, mens der i den anden vægtskål ligger et lod med mediernes økonomiske interesse gennem salg af reklamer på deres hjemmesider.

Nikolaj Niss Rohde understreger, at kravene om et frivilligt, specifikt og informeret samtykke til cookies er det eneste, der tæller i vurderingen af, om databeskyttelsesreglerne er overholdt. Men Datatilsynet er samtidig opmærksom på de forskellige hensyn.

"Reglerne om databeskyttelse tager alene sigte på brugernes rettigheder. Men det er altid en samlet og konkret vurdering af alle omstændigheder, der skal tages i betragtning. Og der ser vi også på, hvilke hensyn man har på den anden side af bordet," siger Nikolaj Niss Rohde.

"Vi er indstillet på at kigge på de problemstillinger, der kan være, set fra flere vinkler. På den ene side har man et regelsæt, som sigter på at værne om og beskytte brugernes rettigheder. På den anden side kan der være nogle hensyn hos den dataansvarlige eksempelvis i form af økonomiske indtægter fra annoncer gennem cookies til tracking af brugerne. Det vil vi overveje, når eller hvis vi får mulighed for at tage konkret stilling til denne praksis."

I en afgørelse fra det østrigske datatilsyn, som MediaWatch tidligere har omtalt, sagde tilsynet god for en lignende løsning hos det østrigske medie Der Standard. Her var prisen 6 euro om måneden for fuld adgang trods nej tak til cookies. Det blev af det østrigske datatilsyn ikke set som et "uforholdsmæssigt dyrt alternativ".

Om en lignende overvejelse vil blive gjort ved en eventuel dansk vurdering, har Datatilsynet ikke noget håndfast svar på.

"Vi har ikke haft lejlighed til at tage stilling til det. Jeg kan hverken afvise eller bekræfte, at det er noget, vi vil tage med i overvejelserne," siger Nikolaj Niss Rohde.