MTG og Viacom udvider kommerciel alliance

TV3s salgsenhed 'MTGTV' udvider porteføljen med Viacoms børnekanal 'Nickelodeon', der fra nytår vil indgå i MTGTV Danmarks reklamesalg.

TV3s salgsenhed 'MTG TV' udvider sin portefølje med børnekanalen 'Nickelodeon', der fra 1. januar 2015 indgår i MTGTV Danmarks reklamesalg.

Indlemmelsen udvider samarbejdet mellem MTGTV og Viacom, der allerede har lagt salg af MTV og Vh1 hos MTG TV.

"Med dette samarbejde kan vi fokusere endnu mere på at skabe indhold. MTGTV er førende i reklamesalget på både tv og digitale platforme, og derfor er vi meget trygge ved at udvide vores i forvejen gode samarbejde," siger Andrea Sahlgren, General Manager Viacom Nordic, i en pressemeddelelse.

MTGTV’s adm. direktør, Kim Poder, kalder Nickelodeon en vigtig platform for en række store, nordiske annoncører, som ligger hos godt hos MTGTV.

Samlet salgsenhed

Det er knap ét år siden, at TV3 introducerede en såkaldt "kommerciel re-branding" af tv-selskabets tilstedeværelse i Danmark.

Tv-selskabet samlede alle kommercielle produkter - også de digitale - under ét nyt brand, "MTG TV", der nu dækker nu over TV3, TV3+, TV3 Puls TV3 Sport 1 og TV3 Sport 2 samt Tv3.dk og Tv3play.dk - men ikke Viaplay. Læg dertil lancering af Comedy Central den 2. december.

Samtidig med at MTGTV altså nu repræsenterer MTV, VH1 og Nickelodeons annoncesalg. 

Nickelodeon er et globalt brand for børne-tv og underholdning på alle platforme.  I Sverige, Norge og Danmark blev Nickelodeon lanceret i 1997. I dag sender kanalen forskellige programmer i de tre lande.

Nickelodeon slukker og opfordrer til udendørsleg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu