Zentropa havde stor succes med filmen ”Bastarden” i fjor, der bl.a. indbragte selskabet den danske filmbranches to største priser, nemlig en Bodil og en Robert.

Men på den økonomiske front var et af landets største produktionshuse i samme båd som mange af sine kolleger.

2023 var nemlig et hårdt år for danske produktionsselskaber, der kæmpede med lav efterspørgsel i en tid med stigende omkostninger. For enkelte selskabers vedkommende resulterede det i konkurs, f.eks. hos Deluca Film og Copenhagen Bombay, mens andre, fx Nordisk Film TV, har skåret til i medarbejderstaben.

”Vi kan godt mærke, at det for alvor begynder at puste os i nakken. Det bliver sværere og sværere at finansiere vores projekter,” fortæller Anders Kjærhauge, som er adm. direktør og medejer af Zentropa.

Regnskabet for Zentropa Folket, som hovedselskabet hedder, viser et fald i bruttofortjenesten på godt 42 pct. fra 305,9 mio. kr. i 2022 til 176,9 mio. kr. i fjor.

Resultatet efter skat er også blevet kraftigt barberet og lander på 7,3 mio. kr. mod 18,8 mio. kr. i fjor. 

Faldet i 2023 følger, efter selskabet året forinden fik sit bedste resultat i over 20 år. Men dengang kiggede Zentropa også ind i et marked med et højt aktivitetsniveau. Det er i mellemtiden blevet vendt på hovedet.

”Det er for nedadgående, men vi er kommet ud med plus, og det er tilfredsstillende,” siger Anders Kjærhauge om resultatet for 2023.

”Skal nok få bagdelen med os”

En film som Bastarden er et meget godt billede på den hårdknude, som Zentropa befinder sig i. Filmen blev en af årets mest sete danske biograffilm med over 200.000 solgte biografbiletter, og den blev nomineret til priser på filmfestivaler rundt om i verden. 

Men det er for indeværende uklart, om den bliver en god forretning for selskabet. 

”Bastarden er en dyr film, og selvom den har solgt godt, har den ingen sund finansiering. Vi har måttet putte rigtig mange penge i den selv, også af indtægter som vi ellers skulle dække vores investering med,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror nu nok, at vi skal få bagdelen med os på den. Men det er udfordrende, når omkostningerne stiger med 20-25 pct., og finansieringen ikke følger med,” siger han. 

MediaWatch har i gennem længere tid beskrevet situationen i den danske produktionsbranche. 

På fiktionssiden er det især konflikten om rettighedsbetaling mellem danske fagforbund og de store streamingtjenester, der har haft en virkning på aktivitetsniveauet i branchen, ligesom både uafklarethed om den nye kulturbidragsordning og mangel på produktionsrabatter i Danmark er udpeget som faktorer, der har haft negativ indvirkning på produktionsniveauet. 

Konflikten mellem en række fagforbund i film- og tv-branchen og de store streamingtjenester betød, at al ny udvikling blev sat på hold i en lang periode. 

Flere af de store streamingtjenester, som Warner Bros. Discovery, har givet udtryk for, at de vil producere mere dansk indhold, men samtidig har en af de helt store aftagere af dansk indhold, Viaplay, skåret voldsomt ned, og det har også sat dybe spor. 

Brug for ekstra penge i systemet

Situationen er ikke holdbar, hvis ambitionen er at producere fiktion af høj kvalitet i Danmark, mener Anders Kjærhauge. 

Til MediaWatch har han tidligere fortalt, at budgettet til en typisk Zentropa-film er steget fra 40 til 60 mio. kr. på grund af bl.a. stigende lønomkostninger og udgifter til materiel, og at finansieringen derfor ikke længere hænger sammen.

”Vi er nødt til at have en kulturpolitisk snak om den måde, vi laver film på. Er man f.eks. interesserede i de her lidt større film, som kan komme på det internationale landskort?” spørger han med henvisning til Zentropas biografsucces fra i fjor. 

Selvom det altså er hårde tider, har Zentropa ikke valgt at skære i medarbejderstaben - om end der heller ikke bliver oprustet. 

”Vi prøver virkelig at se trykke på alle de håndtag, vi kan, og det har vi gjort i flere år. Men vi har et gap på finansieringen, indtil videre har vi lukket hullet selv, men det kan vi ikke blive ved med,” siger Anders Kjærhauge.

Zentropa-chefen mener, at der er et behov for at, der kommer flere penge ind i støttesystemet. Og her hæfter han især håb til kulturbidraget.

”Forhåbentlig får vi snart kulturbidraget udmøntet, det skal gerne give ekstra penge i systemet,” siger Anders Kjærhauge. 

Bidraget er en afgift på to pct. årligt, som streamingtjenester betaler af deres omsætning i Danmark. Samtidig lægges der op til, at tjenesterne investerer mindst fem pct. af deres årlige omsætning i investeringer i ny dansk indholdsproduktion.

Gør selskaberne ikke dét, bliver de tvunget til at betale tre pct. oveni det årlige bidrag.

Kulturbidraget har haft en lang og besværlig fødsel. Den seneste udvikling er, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har været nødt til at lave lovforslaget om efter bekymringer fra Europa-Kommissionen, som frygter, at loven udgør ulovlig statsstøtte. 

Forslaget er netop blevet vedtaget i Folketinget med ikrafttrædelse den 1. juli. 

Nervøs for fremtiden

Anders Kjærhauge oplever på tv-fronten ikke den store interesse fra to af de store aftagere af danskproduceret indhold, nemlig DR og TV 2. 

Sidstnævnte har selskabet lavet mange projekter med, og i år har selskabet også udsendt Nikolaj Lie Kaas instruktørdebut med tv-serien ’Agent’.

”DR er ikke rigtig interesseret i at arbejde med større produktionsselskaber, det er som om, de dribler udenom det. TV 2 har vi lavet en del med, men stationen vil betale mindre og have det samme. Vi diskuterer det med dem. Det nytter ikke, at de har ambitioner, men ikke vil betale for ambitioner,” siger han og tilføjer med et lille grin: 

”Sådan har vi det jo også selv. Vi har store ambitioner, men der er sjældent penge til det.”

Zentropa forventer et overskud på op til fem mio. kr., ”idet aktivitetsniveauet stadig vil være faldende”, som det fremgår af regnskabets ledelsesberetning. 

Zentropa har projekter som bl.a. Frej Petersens spillefilm ’Hjem kære hjem’ og TV 2-serien ’Familier som vores’ fra Thomas Vinterberg på vej i år. 

Derudover er selskabet også begyndt produktionsarbejdet på den kommende animationsfilm i serien om ’Mugge’, som Michael Wulff og Anders Morgenthaler står bag.

”Jeg synes, vi har interessante projekter på vej. Men jeg er også nervøs for den finansieringssituation, der er nu. Ikke mindst på de lidt større tv-produktioner,” siger han. 

Anders Kjærhauge afviser dog, at de hårde tider i fremtiden betyder, at selskabet vil holde sig fra de store, dyre og ambitiøse projekter som Bastarden. 

”Sådan et projekt kigger vi altid efter. Det er vores højtravende mission, at vi skal lave ting, der ikke ville blive lavet, hvis Zentropa ikke var til. Så må vi se, om vi kan strikke puslespillet sammen på en anden måde,” siger Anders Kjærhauge.