Danske kommuner har siden begyndelsen af 2000'erne styrket deres kommunikationsapparater markant, mens lokalpressens økonomi er blevet presset mere og mere i takt med, at annoncører har brugt flere og flere penge på techkoncerners digitale platforme. Det fremgår af tal, som mediet NB Kommune har kortlagt.

I 2004 havde tre ud af fire danske kommuner ingen ansatte med ansvar for kommunikation og pressehåndtering. I NB Kommunes aktindsigter, som giver indblik i 93 ud af 98 kommuner, fremgår det, at 90 danske kommuner i dag har mindst én kommunikationsansat. I alt er der i dag 632 kommunikationsfolk på rådhusene rundt om i landet.

De store byer leder naturligt an, men ikke i direkte sammenhæng med befolkningstallet i kommunerne. Aalborg har med 76 presse- kommunikationsfolk flest ansatte både absolut og set i forhold til befolkningen. Herefter følger København med 72 og Aarhus med 53. I Odense kommune er der 21 formidlingsansvarlige, mens kommunen kun har knap 14.000 færre indbyggere end Aalborg kommune, der altså har over tre gange så mange kommunikationsansatte, fremgår det af NB Kommunes tal.

NB Kommune har også set på antallet af medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ), der er registreret som presse- og kommunikationsansatte i kommuner og regioner.

I 2016 var 240 ansatte i kommunikationsafdelinger i kommuner, mens der i 2021 var 350 registreret i både kommuner og regioner - en stigning på 45 pct. Alle kommunikationsfolk er dog ikke medlemmer af DJ, hvilket kan forklare, at NB Kommunes aktindsigter viser et langt højere antal på 632 ansatte. Samlet set peger tallene på, at der er sket en markant styrkelse af de kommunale kommunikationsapparater, som er taget til de seneste fem år.

En demokratisk udfordring

Mens det overordnet set er "glimrende", at kommuner har folk ansat til at styrke kommunikationen med borgerne, giver det høje antal demokratiske udfordringer på flere fronter ifølge kommunalforsker og forskningsleder på DMJX Roger Buch.

Dels har presse- og kommunikationsfolk tendens til at fremhæve positive historier over negative, hvilket kan give et "glansbillede" af forhold og sager i lokalsamfundet, og samtidig giver det et skævt styrkeforhold mellem borgmester og opposition, siger han til NB Kommune.

Hvis man promoverer en borgmesters partipolitiske synspunkter, så er man ikke upartisk, og det er i strid med reglerne. Men kernen er i virkeligheden ikke, om det er i strid med reglerne. Kernen er, at det er udemokratisk. At de i forvejen stærkest stillede politikere får så meget ekstra hjælp til at fastholde deres magt eller blive endnu stærkere,” siger Roger Buch til NB Kommune.

Han mener derfor, at der er behov for, at regeringen griber ind og sætter en bom op for, hvordan kommunale ledere må udnytte de stadigt større kommunikationsafdelinger.

Regering vil styrke lokalpresse

Det afviser Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær umiddelbart over for NB Kommune, selv om han erkender, at de svulmende kommunikationsapparater giver udfordringer.

"Der er et misforhold, når kommunens kommunikationsmedarbejdere overhaler den lokale journaliststand, som skal undersøge de beslutninger, der bliver truffet. Det anerkender jeg da som et potentielt problem," siger Kasper Sand Kjær til NB-Kommune.

Han peger dog på, at løsningen på det problem ligger i en styrkelse af lokalpressen, som regeringen blandt flere andre partier længe har advokeret for.

"Det er fuldstændig afgørende, at vi får styrket den lokale og regionale journalistik. Så lokale nyhedsmedier har musklerne til at være medier for den lokale demokratiske samtale - og herunder selvfølgelig gå de lokale magthavere efter i sømmene. Men jo også at være dem, der skaber en samtale om det liv, der leves i hele Danmark," siger Kasper Sand Kjær til NB Kommune og gentager regeringens høje prioritering af temaet ved de kommende medieforhandlinger.

Se antallet af presse- og kommunikationsansatte i de enkelte kommuner hos NB Kommune her.