Andelen af boghandlende danskere stiger - men der ligger færre bøger i indkøbskurven

Tre ud af fire danskere har købt mere end tre bøger det seneste år, viser ny rapport.
Danskere foretrækker stadig at købe deres bog i en boghandel. | Foto: Benny Kjølhede
Danskere foretrækker stadig at købe deres bog i en boghandel. | Foto: Benny Kjølhede

22 pct. af danskerne har købt 1-2 bøger det seneste år. Det er blandt konklusionerne i rapporten ’Danskernes Bogkøb’, som mediet Bogmarkedet har beskrevet. 

Og det er fra forlagene og boghandlernes synspunkt en god udvikling, for det er nemlig en forbedring på 3 procentpoint fra i fjor. 

Til gengæld forlader danskerne samlet set boghandlerne med færre varer. 49 pct. af de adspurgte har købt 3-9 bøger det seneste år, mens andelen sidste år var 55 pct. 

Undersøgelsen afslører desuden, at der ikke er fremgang at spore på streamingmarkedet for lydbøger. 

19 pct. har betalt for et abonnement på en tjeneste, hvor man skabe streame e-bøger eller lydbølger. Det er et fald på 1 procentpoint fra i fjor.

Langt størstedelen af boghandlen finder desuden stadig sted i den fysiske butik. 52 pct. af de adspurgte har lavet sit sidste bogkøb i en fysisk butik, 24 pct. på internettet og 11 pct. i en anden fysisk butik end en boghandel, fx et supermarked. 

Det er Voxmeter, der laver undersøgelsen på vegne af Danske Forlag og Boghandlerforeningen. Resultaterne baserer sig på telefoninterviews med ca. 1200 personer og bliver foretaget årligt i februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu