Bog & Idé-ejer øgede omsætning og overskud i 2023

Direktør i Indeks Retail, der driver boghandlerkæden, glæder sig over øget omsætning.
Foruden boghandler som Bog & Idé ejer Retail Invest også Legekæden. | Foto: Alexander Thorup/detailwatch
Foruden boghandler som Bog & Idé ejer Retail Invest også Legekæden. | Foto: Alexander Thorup/detailwatch

Indeks Retail, der står bag bl.a. boghandlerkæderne Bog & Idé, Boghandleren og Din Lokale boghandel, kom ud af 2023 med et overskud på 93.000 kr., viser et nyligt udgivet årsregnskab. 

Overskuddet er en smule mere end i 2022, hvor koncernen kunne notere sig et overskud på 76.000 kr. på bundlinjen. 

Det beskedne overskud hænger sammen med, at Indeks Retail ikke satser på at skabe store overskud til aktionærerne, men i stedet ”har til formål at understøtte medlemsbutikkernes resultater,” som det fremgår af ledelsesberetningen i 2023-regnskabet. 

Derfor glæder adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen, sig også over resultatet. 

”Vi glæder os over, at vi har øget omsætning og indtjening i butikkerne i 2023, og at Indeks Retail rammer det “sorte nul” som er opdraget fra bestyrelsen, skriver direktøren i en mail til Bogmarkedet

Koncernen øgede sin omsætning til 641,3 mio. kr. fra 632,8 mio. kr. i 2022. Samtidig steg bruttofortjenesten fra 41,5 mio. kr. til 42,8 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu