Information afviser beskyldning om at favorisere venstreorienterede forfattere

Efter at have modtaget den litterære Otto Gelsted-pris fredag holdt forfatter Christina Hagen en takketale, hvor hun kritiserede Information for at give "røde" forfatterstemmer bedre anmeldelser. Information forstår ikke kritikken.
Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Informations litteraturanmeldelser forholder sig i for høj grad til forfatterens person og moral end til den litterære kvalitet af en given bog. Sådan lød en af pointerne fra forfatter Christina Hagen i en tale efter en prisoverrækkelse fredag. Det skriver Berlingske.

"I er med til at ensrette kunstmiljøet helt enormt meget, og det gør alle avislæsere dummere, når I favoriserer den litteratur og den kunst, man som ligesindet og køber af jeres avis ikke stikker sig på," lyder det bl.a. i talen, som er formuleret som en mail til Informations litteraturredaktør Peter Nielsen.

Information bragte mandag talen, og det har ifølge Berlingske bl.a. fået tidligere chefredaktør og udlandsredaktør på Berlingske, Anna Libak, til at bakke forfatterens synspunkter op.

Peter Nielsen har efterfølgende bragt et svar til Christina Hagen, hvor han stiller sig uforstående over for kritikken og skriver, at de eksempler på forfattere, som avisen skulle se skævt til, "i den grad inde i varmen".

"Det billede, du tegner af os som en avis, der kun vil have de rigtige personer og holdninger repræsenteret, har end ikke det mindste hold i virkeligheden," skriver Peter Nielsen.

Det Danske Akademi uddeler Otto Gelsted-prisen, som i år gik til Christina Hagen for sit forfatterskab, der bl.a. tæller bøger som "White girl," "Boyfrind" og "Sexdronning."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår