Chefredaktør forlader Nordjyske

Turid Fennefoss Nielsen forlader Nordjyske til fordel for kommunikationsstilling hos mejerikoncernen Arla.
Foto: PR/Nordjyske Medier
Foto: PR/Nordjyske Medier

Turid Fennefoss Nielsen stopper som chefredaktør hos Nordjyske Medier. Hun skal fra 1. november arbejde for Arla og stå i spidsen for mejerikoncernens kommunikation til 12.000 mælkeproducenter i Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien, skriver Nordjyske.

Den afgående chefredaktør har arbejdet for Nordjyske Medier de seneste fire år. Før da var Turid Fennefoss Nielsen chefredaktør for Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis.

"Nordjyske Medier har givet mig en bunke erfaringer, både professionelt og personligt, som jeg er taknemmelig for. Jeg forlader et mediehus i rivende udvikling og med høje ambitioner for at blive en del af en virksomhed, der på mange måder har samme værdier og mål som Nordjyske," siger Turid Fennefoss Nielsen til Nordjyske.

Hun har tidligere været bl.a. kommunikations- og marketingchef i Mejeriforeningen og redaktionssekretær på Århus Stiftstidende. Turid Fennefoss har desuden været redaktørrepræsentant i Pressenævnet siden 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu