Erhvervsstyrelsen har bedt om en uddybning fra Politiken-Fonden efter at have tygget på fondsbestyrelsens redegørelse for, hvordan den i foråret nåede frem til, at Lars Munch skulle have 2,5 mio. kr. i vederlag som koncernformand i JP/Politikens Hus.

Det viser en aktindsigt, som MediaWatch har fået i sagen.

Erhvervsstyrelsen vil have det uddybet, hvilke drøftelser og overvejelser der i Politiken-Fonden - der sammen med Jyllands-Postens Fond ejer JP/Politikens Hus - gik for ud for, at Lars Munchs årlige honorar blev sat til 2,5 mio. kr.

Styrelsen vil bl.a. have konkret svar på, om bestyrelsen kun har drøftet vederlagets størrelse på ét bestyrelsesmøde i april – det samme møde, hvor Politiken-Fonden tog stilling til, at Lars Munch skulle træde til som formand.

Lars Munch nåede at tiltræde posten, gå ned i løn og trække sig fra posten igen i løbet af maj.

Tungere erfaring

Udover at være 160 pct. højere end forgængerens var Lars Munchs basisvederlag højere end 21 ud af eliteindeksets C25-formænd. 

Det blev Politiken-Fonden bedt om at redegøre for grundlaget for i begyndelsen af maj. Det samme gjorde Jyllands-Postens Fond, som dertil skulle redegøre bl.a. ledelsesmæssige forhold og bonusordningen til daværende formand Jørgen Ejbøl.

24. maj kom redegørelsen, hvori Politiken-Fonden – hvor Lars Munch selv var formand indtil sit skifte til formand for koncernbestyrelsen – argumenterer, at Lars Munchs medieerfaring og erfaring konkret med JP/Politikens Hus er langt tungere end sin forgænger. 

Dertil blev det fremhævet, at hans indsats på posten ville have karakter af arbejdende bestyrelsesformand grundet en tilspidset situation i koncernen.

Den forklaring er siden blevet kaldt en ”tynd kop te” af professor emeritus på CBS, Flemming Poulfelt i Børsen. Han blev bakket op af en anonym headhunter over for avisen. Bl.a. svækker det ifølge dem argumentationen, at den nye koncernformand Raoul Grünthal, som har 15 års erfaring fra toppen af Bonnier-koncernen, får godt 1 mio. kr. i vederlag.

Efter kritik af niveauet blev rejst i flere medier meddelte fonden imidlertid, at det ville blive sænket på et tidspunkt.

Skal redegøre flere år tilbage

Politiken-fondens redegørelse har altså givet anledning til en række nye spørgsmål fra Erhvervsstyrelsens side. 

Bl.a. vil styrelsen have redegjort for, ”hvorfor bestyrelsen ikke ses at have taget særskilt stilling til størrelsen på Lars Munchs vederlag, herunder hvorfor bestyrelsen anså det for sædvanligt og forsvarligt,” lyder det i anmodningen.

Videre skal bestyrelsen svare på, hvordan den tidligere har besluttet, hvad formanden for koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus skulle have i vederlag siden 2020.

Et nyt element er desuden, at Politiken-Fonden skal svare på, om det blev drøftet i fondsbestyrelsen, at Lars Munch skulle genindtræde som dens formand. Dertil skal bestyrelsen oplyse, om der i de seneste 10 år er blevet afsat et medlem af bestyrelsen før tid. 

Her henviser Erhvervsstyrelsen direkte i sin skrivelse til Lars Munchs rolle i fyringen af Peter Bartram som koncernformand for JP/Politikens Hus samt bestyrelsesmedlem i Jyllands-Postens Fond. 

Peter Bartram blev fyret af formand i Jyllands-Postens Fond i en mail den 11. marts, og Lars Munch er citeret i flere medier, herunder MediaWatch, for at erklære, at han ikke uenig i beslutningen, men at han først blev opmærksom på, at han stod som medafsender på mailen, efter den var sendt afsted til Peter Bartram.

Finn Junge-Jørgensen, der i maj var formand i Politiken-Fonden og med Lars Munchs tilbagetrædelse er næstformand igen, oplyser til MediaWatch, at fonden udarbejder et svar på Erhvervsstyrelsens nye henvendelse. 

Han afviser at kommentere sagen yderligere, førend Erhvervsstyrelsens svar på fondens samlede redegørelse. 

Det samme skriver Lars Munch til MediaWatch.