Historiemagasiner trodser printkrise

Populærhistoriske magasiner holder stand på et printmarked i forfald. Hos Bonnier Publications' 'Historie' er læsertallet desuden stigende.

Krig trodser krisen.

I hvert fald når man ser på det hjørne af mediebranchen, der skriver magasiner om historie. Det gælder blandt andet hos Bonnier Publications ’Historie’.

’Historie’ blev første gang udgivet i 2005 og ligger stabilt med oplag på 26.000 eksemplarer, mens læsertallet er steget til 221.000 i Danmark. Magasinet udgives desuden i de øvrige skandinaviske lande og har samlet rundet et oplag 150.000, skriver Politiken. Magasinet har en kernelæser på 35-55 år med en overvægt af mænd. Chefredaktør Tonny Vorm er ikke i tvivl om, hvad kernelæserne vil have.

”Det er meget markant, at krig og specielt Anden Verdenskrig bare sælger bedre (…) Vi skriver til den forudsætningsløse læsere om store mænd, kvinder og begivenheder, der ændrede verdenshistorien. Man behøver ikke at have gået på universitetet for at gå på opdagelse i vores verdenshistorie. Vi dramatiserer stoffet og gør det levende,” siger han til Politiken.

Foruden Bonniers’ ’Historie’ melder også magasiner ’Alt om Historie’ og ’Militærhistorie’ overfor Politiken om stigende interesse for populærhistorisk formidling. ’Militærhistorie’ er vokset fra et oplag på 5.000 i 2008 til omkring 9.000 i dag.

Bonnier Publications sadler op til digital udvikling

Ungt bilsite udvider med e-magasin

Madmagasin relancerer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu