Analytiker: Lokale Berlingske salg positivt for mediebilledet

Salget af Berlingske Media kan ryste op i det danske mediebillede på en sund måde, lyder det fra analytiker fra Dansk Aktieanalyse.

Selvom udgangspunktet for salget af Berlingske Media var et samlet salg, så kan opbruddet i mindre bidder vise sig at komme det danske mediemarked til gode. Det skriver Jyllands-Posten.

”At sælge lokalt vil være godt for det samlede mediebillede og måske også optimalt for kreditorerne og ejerne,” vurderer Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktieanalyse over for Jyllands-Posten.

At Berlingskes ejer Mecom blev tvunget til at sælge Berlingske Media i mindre dele vidner om, at medievirksomheder er så pressede, at råderummet for frivillige beslutninger svinder over for de økonomiske realiteter, mener Peter Falk-Sørensen.

Professor i medieledelse på CBS Anker Brink Lund mener dog også, at nye selvstændige lokal- og regionalaviser kan dog også blive for små.

”Man kan med fordel samle kræfterne og genskabe ledelsesfokus ved at genopfinde publicistikken snarere end en øgning af produktiviteten,” siger Anker Brink Lund til Jyllands-Posten.

Knudsen: Buddene på hele koncernen var for lave

Knudsen afviser ledelsesopkøb af Berlingske

Ejerskiftet i Berlingske Media - skridt for skridt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu