Femte bagmand bag dansk pirattjeneste er blevet dømt

I december 2020 blev den ulovlige fildelingstjeneste Asgaard lukket. Siden er fire bagmænd blevet dømt i retten, og i sidste uge blev det den femtes tur.
Den 47-årige mand der torsdag blev dømt i retten i Aarhus, var med til at starte den ulovlige tjeneste i2019. | Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix
Den 47-årige mand der torsdag blev dømt i retten i Aarhus, var med til at starte den ulovlige tjeneste i2019. | Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix

Torsdag faldt der dom over en 47-årig mand, der var en af bagmændene bag den ulovlige, nu lukkede, fildelingstjeneste Asgaard. Han er den femte ud af syv bagmænd dømt. Det skriver Rettighedsalliancen i en meddelelse.

Dommen lyder på tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, konfiskation af 2.282 kr., en stationær PC og to eksterne harddiske samt erstatning til Rettighedsalliancen på 35.000 kr.

Asgaard blev oprettet i maj 2019 og lukkede igen i december 2020 som resultat af en række aktioner mod det ulovlige danske fildelingsmiljø udført af Sektionen for Rettighedsbeskyttelse (NSK). Tjenesten havde i perioden 23.000 brugere og gav adgang til mindst 15.000 filer med ophavsretligt beskyttede værker, hvoraf flere blev delt forud for deres digitale premiere. 

Den 47-årige mand fra Midtjylland, der torsdag blev dømt i retten i Aarhus, var med til at starte den ulovlige tjeneste i maj 2019. Han blev desuden dømt for at have været tilknyttet de ligeledes ulovlige fildelingstjeneste NordicBits, DanishBits og ShareUniversity.

Den første bagmand blev varetægtsfængslet dømt i juni 2021. I februar 2022 blev en anden bagmand dømt, mens to yderligere bagmænd blev dømt i marts 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu