Anmelderrost Taylor Swift-album gav Spotify tekniske problemer

Spotify oplevede tekniske problemer, da rekordmange ville lytte til Taylor Swifts nye album, ”Midnights”.
Taylor Swifts nye album "Midnights" gav tekniske udfordringer for den svenske streamingtjeneste Spotify. | Foto: Mark Blinch/Reuters
Taylor Swifts nye album "Midnights" gav tekniske udfordringer for den svenske streamingtjeneste Spotify. | Foto: Mark Blinch/Reuters
AF RITZAU

Den amerikanske sanger Taylor Swift har med sit nye album ”Midnights” slået rekorden for det mest streamede album på Spotify på et døgn.

Det skriver streamingtjenesten på Twitter.

”Før klokken overhovedet har slået midnat til den 22. oktober, har Taylor Swift slået rekorden for det mest streamede album på en enkelt dag i Spotifys historie. Tillykke, Taylor Swift,” lyder det på Spotifys profil.

Interessen for Swifts album var så stor, at Spotify oplevede tekniske problemer i forbindelse med udgivelsen. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

”Midnights”, der består af 13 sange, blev udgivet midnat natten til fredag amerikansk tid – klokken seks fredag morgen dansk tid.

Albummet er ikke kun blevet modtaget godt af Spotifys lyttere. Også anmeldere er over en bred kam begejstrede over ”Midnights”.

Den britiske avis The Guardian giver albummet fem ud af fem stjerner.

”Det er et album, der er cool, fattet og modent. Derudover er det spækket med fantastiske sange,” skriver The Guardian i anmeldelsen.

Ifølge Taylor Swift fortæller det nye album ”historien om 13 søvnløse nætter fordelt over mit liv”. Sangene giver et ”fuldt billede af intensiteten af netop det mystiske og vanvittige tidspunkt på døgnet”, skriver hun på Twitter.

Her takker hun også for den store lytteiver.

”Hvordan er jeg endt med at være så heldig, at alle jer derude gør noget så overvældende?,” skriver den 32-årige stjerne om Spotify-rekorden.

”Midnights” kommer i kølvandet på de to album ”Evermore” og ”Folklore” og beskrives generelt som værende mere poppet end de to forgængere.

”Folklore” vandt Årets Album ved grammyuddelingen sidste år i USA.

Fynsk medieinvestor sælger fra til Spotify og sikrer tocifret milliongevinst

Spotify ser rivende vækst inden for audiodrama og vil lede udviklingen

Spotify regner med vendepunkt i podcastforretning i 2022

Spotify opkøber onlinespil

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu