MEDIEKLUMMEN |

Det er ikke nemt at få pusten i vore dages digitaliserede medievirkelighed.

Knap har den danske mediebranche fundet sine ben at stå på i de etiske og faglige overvejelser, der følger med øget tech-ificering som automatiseret indhold og personificerede nyhedstilbud, før den ’næste’ fremtid begynder at spøge i horisonten.

Du har sikkert hørt om den: Metaverset.

Ordet kom på alles læber, da Mark Zuckerberg i positivistisk gadedrengestil annoncerede at Facebook skiftede navn til ’Meta’. Men hvad er det for noget? Hvad vil det betyde for journalistikken? Og hvor meget af Metaverset bør du overhovedet forstå på en aprildag i 2022?

Lad os først samle trådene:

Det er ikke kun Mark Zuckerberg, som mener, at fremtiden foregår i digitale paralleluniverser. Virksomheder som Microsoft, Nvidia, Google, Shopify og Roblox har tilsammen investeret milliarder i udvikling og forskning og indgået strategiske partnerskaber for at komme først.

Der er altså grund til at antage, at en eller anden form for Metavers bliver realiseret.

Trods de markante investeringer udmærker Metaverset – eller ”web 3.0” – sig ved at være bemærkelsesværdigt udefineret. I øjeblikket er det en fællesbetegnelse for et diffust koncept baseret på nogle forestillinger om, hvad fremtiden bringer.

Som det blandt andet lyder i en analyse fra Columbia Journalism Review: ”What’s the Metaverse? Whatever companies want it to be”.

Der synes dog at være enighed om det følgende:

• Metaverset udvisker grænsen mellem den fysiske og digitale virkelighed ved at bringe brugeren ’ind’ i et univers, hvor mennesker mødes, interagerer, shopper, udtrykker sig – og forhåbentlig læser nyheder fra tid til anden? Det sker angiveligt gennem teknologi som VR-briller.

• Metaverset skaber nye markeder, valutaer og produkter – blandt andet har Metavers-smagsprøverne Decentraland og The Sandbox allerede oplevet, at virtuelle grunde er købt og solgt for millioner af kroner.

• Metaverset bliver en videreudvikling af aktuelle digitale tendenser som personificering og automatisering. Som bruger vil du for eksempel kunne skabe dit eget hjem, hvor kun fantasien sætter grænser; gennem vinduet ser du din yndlingsudsigt, dit tøj har du selv designet og – hvem ved – måske sensorer fra VR-brillen til din halspulsåre sørger for at skifte musik efter hvilket humør, en kløgtig algoritme bestemmer sig for, at du er i?

Spørgsmålet er, hvordan journalistikken passer ind i denne nye, udefinerede og hyper-personaliserede virkelighed.

Vi har været her før

Fordi Metaverset stadig er et relativt udefineret fremtidskoncept, er det svært at svare på, hvordan den nye virkelighed eventuelt vil forandre, forbedre eller skade nyhedsjournalistikken.

Skal mediebranchen for eksempel opstille gammeldags aviskiosker i det digitale univers og håbe, at brugerne kommer forbi? Eller skal vi – og det er måske mere sandsynligt – tværtimod gøre tingene helt anderledes og på måder, vi umuligt kan forestille os nu, fordi det som så meget andet Metavers-relateret tilhører en endnu uopdaget fremtid?

Heldigvis kan vi med fordel orientere os i vores kollektive fortid, når vi vil gisne. Selvom platformen ganske vist bliver ny, har vi nemlig – unægteligt – været i lignende situationer før.

• Journalistik i Metaverset kræver forståelse for platformen. Mennesker har altid fortalt hinanden historier, der er relevante, vigtige og væsentlige. Der er ingen grund til at tro, at det samme ikke vil ske i Metaverset. Men det skal foregå på platformens præmisser. Derfor bliver det (som det plejer) væsentligt at tilpasse det journalistiske indhold til platformen fremfor at forsøge at proppe traditionelle formater ned i en skinnende indpakning. Vi ved, at Virtual Reality (VR) kommer til at spille en central rolle, hvilket gør det muligt at teste og eksperimentere med såkaldt immersive journalism igennem VR og Augmented Reality (AR). Immersive journalism vil sige journalistik, der giver brugeren følelsen af selv at være tæt på det journalistikken beskriver. Du kan allerede nu finde inspiration i New York Times’ R&D Lab, på Al Jaazeras blog om immersive journalism og i denne facebookgruppe for ’immersive storytellers’.
• Det kræver tid, ressourcer og relevante kompetencer. Metaverset vil endnu engang stille krav til, hvad journalister og publicister skal kunne. Det kræver enten at vi lærer nye kompetencer, eller at vi ansætter folk, der kan hjælpe de redaktionelle medarbejdere med at forstå de nye spilleregler. Her bliver det især medieledernes ansvar at spotte mulighederne og give medarbejderne tid til at eksperimentere og teste.

Et second ”Second Life”?

Men så er det jo fint, tænker du måske.

Vi er vel som sådan allerede på vej i den rigtige retning og i mellemtiden kan fremtiden passende høre fremtiden til. Og hvem ved? Måske det hele ender som en and – i stil med slut 00’ernes ”Second Life”, der blev voldsomt populært og ligeledes fik techgiganter til at investere massivt i virtuelle verdener. I Second Life opstod der intet mindre end tre dedikerede nyhedsmedier på platformen, og den mest populære havde hundredtusinder af brugere i sine mest besøgte perioder.

Men knap havde TV 2 Danmark nået at bygge en virtuel version af Kvægtorvet i den nye virkelighed, før interessen forsvandt igen. Daværende souschef for TV 2 Interaktiv, Carsten Folke Møller, sagde i 2009 til Fagbladet Journalisten:

”Second Life er et eksempel på et nyt medie, som er blevet overhypet, uden at det i virkeligheden er noget”.

Der er dog gode grunde til at bruge et par vågne timer på udviklingen – også her i 2022. Investeringerne er målrettede og strategiske, og dele af Metaversets delelementer - som for eksempel digitale produkter, valutaer og spiloplevelser – er allerede afprøvet i mindre udgaver.

Wall Street Journal anbefaler investorer at ”se nærmere” på Metaverset, selvom de ikke forstår det til fulde. Det samme gør sig gældende for mediebranchen, som lige knap kan tåle at sidde fremtiden overhørig (igen).

For nu at besvare mit sidste indledende spørgsmål om, hvor meget du bør forstå om Metaverset her i 2022; Du har læst denne klumme og kan holde fri for i dag. Men lad den endelig spøge i baghovedet, og hold et vågent øje med udviklingen – for eksempel gennem Time Magazine’s Metavers-dedikerede nyhedsbrev.

Læs andre klummer af Malte Jørstad

Fremtidens journalistik kræver diversitet hos medierne

Sådan kan data-lov få konsekvenser for medierne - og her er mulige løsninger

Slip data fri på redaktionen

Er dit medie klar til at tage data-informerede beslutninger i 2022?