Tidligere TV 2-topchef kendte til upassende opførsel fra Dyrby

Ifølge tidligere adm. direktør på TV 2 Merete Eldrup havde hun en samtale med Michael Dyrby, efter en trivselsundersøgelse blandt medarbejdere på TV 2 havde vist "klare hentydninger" til, at den daværende nyhedschef havde opført sig upassende.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen

I et interview med Berlingske fortæller tidligere TV 2-nyhedschef og nuværende ansv. chefredaktør for B.T., Michael Dyrby, at der i hans tid på TV 2 var medarbejdertrivselsundersøgelser (MTU), hvor der var advarselslamper om hans opførsel, som også den øverste ledelse i TV 2 læste med i.

"Der var nogle medarbejdere, der havde skrevet kommentarer om, at de syntes, min opførsel var grænseoverskridende og upassende. Og det var jo mega pinligt, og jeg var virkelig pinlig over, at de andre direktionsmedlemmer skulle sidde og læse det," siger Michael Dyrby i interviewet med Berlingske.

Til TV 2 fortæller tidligere adm. direktør Merete Eldrup, at hun i kølvandet på en medarbejdstilfredshedsundersøgelse (MTU) havde en samtale med en chef.

"Der var et år, hvor der i MTU'en (trivselsundersøgelsen, red.) var nogle klare hentydninger til en adfærd, der ikke var i orden hos en leder på Nyhederne. De hentydninger fulgte jeg op på og tog det op med vedkommende leder," svarer Merete Eldrup i et skriftligt svar til TV 2.

Merete Eldrup, der var adm. direktør fra 2007 til 2019, bekræfter efterfølgende til TV 2, at det var Michael Dyrby, som hun tog problematikken op med.

Det fremgår ikke af TV 2-artiklen, hvornår det skete, eller om MTU-besvarelserne fik konsekvenser for Michael Dyrby.

Michael Dyrby var nyhedschef og senere nyhedsdirektør på TV 2 fra 2002 til 2015.

Michael Dyrby beklager i Berlingske-interview at Anna Thygesen er blevet krænket

Krab-Johansen: Dyrby kan fortsætte som chefredaktør på B.T.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu