Top 20: Tour de France trak danskerne til tv-skærmen i varmen

Det er stadig sporten, der dominerer tv-seningen i uge 28, men cyklingen har afløst fodbolden som foretrukken skærmunderholdning.
Jonas Vingegaard på podiet med Tadej Pogacar og Richard Carapaz | Foto: REUTERS/Garnier Etienne
Jonas Vingegaard på podiet med Tadej Pogacar og Richard Carapaz | Foto: REUTERS/Garnier Etienne

13 af 20 pladser på listen over ugens mest sete programmer besættes af Tour de France, og yderligere tre programmer på listen handler om sport.  Det fremgår af Kantar Gallups ugentlige seeropgørelse.

De tre øverste pladser på ugens lliste over mest sete tv-programmer er sendt inden for fem timer denne søndag, hvor trekvart million danskere sad klæbet til skærmen og så Jonas Vingegaard blive nummer to i sit allerførste Tour de France. Først fulgte en rund halv million ham ude på 21. etape og ved triumfkørslen gennem Paris og det stolte trin op på sejrsskamlen. Om aftenen tændte 786.000 seere for fjernsynet for at glæde sig over at høre og se det hele igen fra studiet.

Tour de France dominerer listen

På grund af Tour de France står der TV 2 på 16 af ugens mest sete programmer, men håndboldkampen Danmark-Sverige om mandagen pressede sig ind i Tour-dækningen på en fjerdeplads og snuppede 487.000 seere til DR1. Så er der fem Tour-programmer mere ned til DR1s Sportsmagasinet søndag med 358.000 seere.

Og så efter yderligere to Tour-programmer forlader tv-seerne for en kort stund sportens verden og slår over på Søren Vesters Have (om krukker), torsdag, der trak 294.000 seere til DR1.

TV 2 havde en seerandel på 58.7 procent og DR en andel på 25.9 procent.

I uge 28 så en gennemsnitsdansker på 3 år og derover i gennemsnit 10 timer og 16 minutters tv, hvilket svarer til ca. 88 min. dagligt. Det er tre timer mindre end ugen forinden, hvor 2,2 millioner seere heppede på det danske fodboldlandshold i semifinalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu