Berlingske finder ny kulturredaktør internt

Konstitueret kulturredaktør Nathalie Ostrynski overtager stillingen som fast kulturredaktør på Berlingske, efter Anne Sophia Hermansen sidste år fratrådte stillingen.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Konstitueret kulturredaktør på Berlingske Nathalie Ostrynski fortsætter på posten som fast kulturredaktør fra 1. februar.

Det skriver mediet Kulturmonitor.

Efter Anne Sophia Hermansen sidste år fratrådte stillingen i november til fordel for en stilling som fast kommentator og kulturhistoriker på Berlingske, blev Nathalie Ostrynski ansat i en midlertidig stilling som kulturredaktør.

Den nye redaktør er uddannet journalist fra Roskilde Universitet, har været ansat hos Berlingske siden 2006, og har senest været souschef på mediets kultur- og livsstilsredaktion, skriver Kulturmonitor.

Nathalie Ostrynski fortæller til mediet, at hun kommer til at arbejde mere fokuseret med Berlingskes kulturjournalistik og anmeldelser:

"Samtidig vil vi skrue gevaldigt op for guides som et centralt element i vores kulturdækning for at ramme vores læseres store interesse for, hvad der foregår kulturelt ude i det københavnske byrum. Tidligere har Berlingskes AOK-redaktion også rummet mere klassisk livsstilsstof. Men fremadrettet vil vi gå helt rent ind i at ville dække kulturen og København."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu