Håndboldekspert til TV 2s nye sportskanal

En af Danmarks førende håndboldjournalister, Dan Philipsen, kommer til TV 2, som et led i lanceringen af en ny sportskanal i 2015.
Dan Philipsen er journalist og forfatter til flere bøger.
Dan Philipsen er journalist og forfatter til flere bøger.

En af Danmarks førende håndboldjournalister, Dan Philipsen, bliver ansat som håndboldredaktør på TV 2 Sporten.

Dan Philipsen har i mange år dækket håndbold i Jyllands-Posten, og ud over at have en stor indsigt i håndbold er han også en erfaren skribent.

"Dan Philipsen er alment anerkendt for at være en af Danmarks allerbedste håndboldjournalister. Vi er derfor rigtig glade for at kunne tilknytte ham vores håndbolddækning. Når vi næste år skal give vores i forvejen stærke håndboldproduktioner en ekstra spand kul på vores nye sportskanal, vil Dan Phillipsen uden tvivl kunne tilføre vores udsendelser ekstra kvalitet," siger souschef i TV 2 Sporten, John Jäger i en meddelelse.

Dan Philipsen er journalist og forfatter til flere bøger, bl.a. en bog om Anja Andersens tid i Slagelse, og i 2009 fik han prisen som Årets Sportsjournalist. TV 2s ansættelse af ham sker som et led i TV 2s styrkelse af håndbolddækningen i forbindelse med den nye kanal.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu