Camilla Miehe-Renard udnævnt til producent hos Monday
![](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article6916199.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Camilla%2520miehe%2520renard.jpg)
Produktionsselskabet Monday har udnævnt Camilla Gohs Miehe-Renard til producent med fokus på TV2 Charlie og TV2 Fri.
Den tidligere studievært og erfarne redaktionschef skal stå i spidsen for såvel underholdnings- som livsstil-programmer på de to kanaler.
”Vi oplever et behov for at vores producenter kommer endnu tættere på kanalerne. Camilla er med sin store erfaring den helt rette til at indtræde i denne nye form for producentrolle med specifikt kanalfokus, ” siger nordisk programchef Nicolai Bo Hjeds i en pressemeddelelse.
"Jeg har tv i mit DNA – og jeg elsker nye udfordringer. Så denne stilling er skræddersyet til mig, fordi jeg nu får mulighed for at fokusere 100 pct på to af mine favoritkanaler," siger Camilla Gohs Miehe-Renard.
Camilla indledte sin tv-karriere som 18-årig på Kanal 2, som hun var med til at etablere i 1984. Senere kom hun til DR, hvor hun bl.a. har været vært på Melodi Grand Prix, Her er dit liv, Dagens Danmark og Nyhedsmagasinet.
Camilla Gohs Miehe-Renard har været ansat som redaktionschef hos Monday siden 2013.
Tv-branchen forventer vækst i 2014
Eyeworks henter programchef hos Monday