Ny fotochef på Fynske Medier

Michael Bager er udpeget som ny fotochef på Fynske Medier fra 1. april 2014.
Foto: LinkedIn
Foto: LinkedIn

Michael Bager er udpeget som ny fotochef på Fynske Medier og afløser Mads Hansen den 1. april 2014.

Michael Bager er 46 år og uddannet som pressefotograf på Morsø Folkeblad og har siden arbejdet på Ny Dag og kom til Fyns Amts Avis i 1993 og arbejder i dag på webredaktionen på Fynske Medier, skriver Pressefotograf-forbundet.

Fynske Medier er en af de største fotoredaktioner i Danmark. Huset har udover fotochefen, 11 fotografer og 2 praktikanter.

For at undgå interessekonflikter har Michael Bager ønsket at udtræde af bestyrelsen for Pressefotografernes forbund snarest, men har lovet at færdiggøre det igangværende arbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår