De skal synge for ved dansk grand prix

DR-profilerne Jacob Riising og Louise Wolff bliver værter for Dansk Melodi Grand Prix i Odense til marts.

Arena Fyn bliver centrum, når årets grand pix-sang skal findes på kvindernes internationale kampdag d. 8. marts.

Værter for showet bliver Louise Wolff og Jacob Riising, skriver DR i en pressemeddelelse.

"Dansk Melodi Grand Prix 2014 bliver noget helt særligt. Det er i Arena Fyn den 8. marts vi skal finde det hold, der skal forsvare de danske farver og vinde en historisk hjemmebanesejr ved Eurovision i maj," siger DR's Underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged i meddelelsen.

Det er tredje grand prix-omgang for Louise Wolff, mens Jacob Riising har været vært for børnenes MGP en håndfuld gange. Børnenes MGP afholdes i Arena Fyn ugen efter de voksnes, d. 15. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår