Hermansen stopper som pressechef

Blogger på Berlingske og pressechef i Alm. Brand Anne Sophia Hermansen har givet sig selv et los bagi og sagt sit job op for at blive selvstændig.
Foto: NIKOLAJ SVENNEVIG
Foto: NIKOLAJ SVENNEVIG
Heidi Birgitte Nielsen, FinansWatch

Alm. Brands pressechef Anne Sophia Hermansen, der nok mere er kendt som blogger på Berlingske og litteraturkyndig Smagsdommer, har sagt op for at blive selvstændig.

Opsigelsen blev annonceret på Twitter med beskeden: "Har i dag sagt mit job op som pressechef i Alm. Brand. Helloooooo freedom!"

Over for FinansWatch bekræfter Anne Sophia Hermansen, at det netop er friheden, der trækker, og at der ikke er et nyt fast job på agendaen.

"Jeg skal anmelde litteratur for Berlingske, skrive blog og holde foredrag. Og så skal jeg prøve at holde fri om aftenen og i weekenden. Det har jeg ikke prøvet i mange år," siger hun og fortsætter:

"Efter seks år, så skal man prøve noget nyt. Og hvis man er så ringforlovet med sit faste job, og pensionsordning og fri frugt, så trænger man til et los i røven, og det har jeg nu givet mig selv."

Anne Sophia Hermansen bliver dog i jobbet indtil 1. marts, hvor en ny pressechef gerne skulle være fundet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu