Dramaproducent Camilla Hammerich runder 50 år

Én af de mest erfarne dramaproducenter, Camilla Hammerich, er nærmest opvokset med tv-dramaet. I dag fylder hun 50 år.

En af landets dygtigste og erfarne producenter, Camilla Hammerich, fylder 50 år i dag.

Hun er datter af journalisten og forfatteren Paul Hammerich, der var medforfatter til 'Matador'. Da man søgte en ung pige, der kunne spille den halvvoksne Regitze Varnæs, gik rollen til den 16-årige Camilla Hammerich.

Oplevelsen ledte hende til den konklusion, at det var sjovere at stå bag kameraet.

Hun blev optaget som producerassistent i DR, der lærte hende op.  Med tiden avancerede hun til lineproducer på 'Taxa'. Det gav erfaring og førte til, at hun blev producer på TV 2 på bl.a. serien 'Hotellet'.

I 2005 kunne hun som dramaredaktør sætte sig i chefstolen, der var blevet ledig efter Adam Price, som hun havde kørt professionelt parløb med i flere år. Her forsøgte hun at tage kampen op med DR's populære serier og var med til at udvikle blandt andet TV 2s krimiserie 'Anna Pihl' og nogle af stationens julekalendere.

Efter otte år hos TV 2 kom hun retur til DR som producent, først og fremmest for at stå i spidsen for 'Borgen'.

Aktuelt er hun på orlov fra DR frem til 1. januar.

DR henter Camilla Hammerich hos TV2 

Kilde: Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu