Sportsjournalist Morten Ankerdal bliver 40 år

"Mr. tv-sport"  Morten Ankerdal, TV 2 News,  fylder 40 år i dag.

Sportsjournalist på TV 2 News Morten Ankerdal fylder 40 år i dag.

Morten Ankerdals liv har været gennemsyret af hans store passion - sport.  Ikke helt overraskende. Morten Ankerdals far er nemlig sportsjournalisten Steen Ankerdal.

Fra barnsben var TV 2-værten med sin far i felten, når der skulle dækkes sportsbegivenheder, og siden Morten Ankerdal var helt ung, har han fået fortalt, at han skulle være sportsjournalist.

Morten Ankerdal tog først et smut om jurastudiet i to år, hvorefter han arbejdede sig frem som autodidakt journalist. Som selvlært "Mr. Sport" har han arbejdet for TV 2 i 15 år med en enkelt afstikker til DR, hvor han i fem måneder var vært på Aftenshowet.

Aktuelt er han vært på sit eget sportsprogram, Ankerdal på TV2 News, ligesom han tidligere har været vært for TV 2-programmerne Lige På og Sport (LPS).

Kilde: Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu